Analyse: “EMDs brug af art. 8 i sager om udvisning af kriminelle udlændinge”

0


Se Jacob Mchangama fortælle om analysen.

analyse-iconAnalyse: “EMDs brug af art. 8 i sager om udvisning af kriminelle udlændinge

Menneskerettighedsdomstolens praksis tyder på øget adgang til udvisning af kriminelle udlændinge

I forbindelse med Danmarks overtagelse af formandskabet for Europarådet i november 2017 har VLAK-regeringen fremsat et ønske om at anvende formandskabet til bl.a. at reformere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og Menneskerettighedsdomstolens (EMD) dynamiske praksis. Det gælder særligt i relation til mulighederne for i højere grad at udvise kriminelle udlændinge. Reglerne for udvisning af udlændinge, der begår strafbare forhold, fremgår i dag af udlændingeloven, hvor udvisning skal være forenelig med Danmarks internationale forpligtelser. Særligt relevant er EMRK art. 8, som beskytter retten til privat- og familieliv, samt EMDs såkaldt ”dynamiske fortolkning” heraf, som har begrænset konventionsstaternes muligheder for at udvise kriminelle udlændinge.

I en ny analyse har Justitia foretaget en opgørelse over EMDs domme om retten til privat- og familieliv i sager om udvisning af kriminelle udlændinge over de eneste 10 år (2007-2017) for at afdække og vurdere, hvorvidt der er sket ændringer i EMD’s praksis, der svækker eller styrker nationalstaternes muligheder for at udvise kriminelle udlændinge.

Over de seneste 10 år er der blevet afsagt over 50 domme ved EMD om udvisning af kriminelle udlændinge. I de seneste år er antallet af sager, hvor medlemsstaterne får medhold i, at de kan udvise kriminelle udlændinge steget markant i forhold til antallet af sager, hvor EMD finder en krænkelse med den begrundelse, at udvisningen var uproportionel.

”Den kvantitative gennemgang af EMDs praksis alene giver ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at vurdere, hvorvidt udviklingen er udtryk for et bevidst og vedvarende kursskifte fra EMD. Men når man medtager EMDs konkrete fortolkning i nyere sager, samt nyere forskning om EMDs retspraksis mere generelt, mener jeg, at det er mest nærliggende at fortolke udviklingen som et tegn på, at EMD har rykket sig i retning af at give medlemsstaterne videre adgang til at udvise kriminelle udlændinge. Det kræver dog, at de nationale myndigheder selv har foretaget en grundig afvejning af de kriterier, som følger af EMDs retspraksis”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.

Særligt bør fremhæves en ny sag fra september 2017 (Ndidi mod Storbritannien), hvor EMD gav Storbritannien medhold i en udvisning, selvom udlændingen havde opholdt sig i Storbritannien, siden han var 2 år, havde et barn med en britisk statsborger og ikke havde begået kriminalitet siden sin løsladelse i 2011.

”I den pågældende dom fremhæver EMD eksplicit staternes skønsmargin og, at EMD som hovedregel ikke bør tilsidesætte staternes skøn og proportionalitetsvurdering. Det tyder på en ændret kurs, dog uden at man endnu kan kalde det et paradigmeskifte. Samtidig vil der være behov for, at EMD yderligere skal ændre på sin praksis, hvis danske politikere f.eks. vil udvise markant flere kriminelle udlændinge end nu, ved eksempelvis i højere grad at udvise for mindre alvorlige forseelser, eller i tilfælde hvor udlændingen har særdeles stærk tilknytning til Danmark. Men praksisændringen viser, at EMD er opmærksom på kritikken fra medlemsstaterne, hvilket styrker rationalet bag regeringens ønske om at lægge yderligere politisk pres på EMD”, siger Jacob Mchangama, Justitia.

I den forbindelse indeholder analysen også en undersøgelse af danske trykte domme vedrørende udvisning af kriminelle udlændinge og EMRK. Samt statistik over den generelle udvikling i antallet af udvisninger af kriminelle ved danske domstole. Opgørelsen viser her, at både antallet af udvisninger ved dom og antallet af administrative udvisninger har været stigende inden for de seneste år, således at der i 2016 blev udvist i alt 1.912 kriminelle udlændinge ved dom mod 736 i 2007. Der findes ikke tal for antallet af frifindelser før 2013. De tilgængelige opgørelser viser dog ligeledes, at der tilsvarende er sket en mindre stigning i antallet af frifindelser i perioden 2013-2015, hvor 66 kriminelle udlændinge blev frifundet for udvisning i 2013 mod 132 i 2015.

”På trods af en fordobling i antallet af udvisninger ved de danske domstole af kriminelle udlændinge over en 10-årig perioden, er det svært at sige om danske domstole i alle tilfælde udnytter det øgede råderum, som EMDs nyere praksis tyder på, er opstået”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia

Læs hele analysen.

Se bilag 1 og 2.

Læs medieomtale her.

Share.

About Author

Jacob Mchangama

Comments are closed.