Analyse: “Mangel på skatteviden i skatteankenævnene”.

0
Print pagePDF page

analyse-iconMangel på skatteviden i skatteankenævnene

 

I 2014 blev klagestrukturen ændret på skatteområdet, således at afgørelser truffet af skatteankenævnene som 1. klageinstans ikke længere kan påklages til Landsskatteretten. Vil en skatteyder klage over et skatteankenævns afgørelse, er vedkommende henvist til at indbringe afgørelsen for domstolene. Ændringerne af klagestrukturen stiller således skærpede krav til, at skatteankenævnene besidder de nødvendige faglige og sagkyndige kompetencer, som kan sikre borgere og virksomheder en juridisk og skattemæssig kompetent sagsbehandling og korrekt afgørelse. Justitia har derfor i en ny analyse dels set på de krav, der stilles til den faglige og sagkyndige sammensætning af skatteankenævnenes medlemmer sammenholdt med øvrige offentlige nævn, samt sagstilgangen og prøvelsen af skatteankenævnenes afgørelser.

”Hvis borgere eller virksomhed skal sikres en kompetent sagsbehandling og korrekte afgørelser på skatteområdet, er det afgørende, at skatteankenævnene besidder tilstrækkelige både juridiske og skattemæssige kompetencer, så de har det nødvendige faglige grundlag til at vurdere en sag. Særligt er det relevant på et område som skat, hvor lovgivning ændres hyppigt i takt med nye styresignaler, regelændringer, EU-domme mm, og som ofte er af en sådan kompleksitet, at det kan være vanskeligt for den almindelige lægmand at gennemskue. Det er derfor retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at der modsat alle øvrige offentlige ankenævn ikke stilles lovgivningsmæssige krav om den faglige og sagkyndige sammensætning af skatteankenævnenes medlemmer”, siger skatteadvokat Mette Juul, Justitia.

Analysen viser, at der til alle andre offentlige ankenævn, som er blevet gennemgået, med undtagelse af skatteankenævnene stilles lovgivningsmæssige krav om, at medlemmer af de givne ankenævn skal besidde en sagkyndig, praktisk eller faglig viden inden for området. Skatteankenævnene er således de eneste ankenævn, hvor medlemmerne alle skal være lægmænd. Analysen viser samtidig, at både sagstilgangen til skatteankenævnene samt prøvelsen af skatteankenævnenes afgørelser har været markant faldende siden ændringerne af klagestrukturen i 2014.

”Siden ændringerne af klagestrukturen på skatteområdet er tilgangen af sager til skatteankenævnene faldet fra 1950 sager i 2013 til 719 sager i 2016, hvorimod 20 % flere sager behandles direkte i Landsskatteretten. Samtidig er antallet af skatteankenævnenes afgørelser, som bliver prøvet ligeledes faldet. Før strukturændringen kunne en afgørelse fra skatteankenævnene indbringes for Landsskatteretten. Og i årene 2011-2013 modtog Landsskatteretten mellem 600-800 klager om året, hvoraf ca. en tredjedel blev omgjort. Efter strukturændringen, hvor skatteyder skal til domstolene for at prøve en afgørelse, er der indtil videre kun afsagt dom i 5 sager. Det tyder på, at meget få af skatteankenævnenes afgørelser bliver indbragt for domstolene. Det er retssikkerhedsmæssigt bekymrende, eftersom en stor del af skatteankenævnenes afgørelser tidligere har vist sig at være forkerte. På samme måde tyder det på, at borgere og virksomheder opgiver at få prøvet en afgørelse ved domstolene, fordi domsstolssystemet ofte er ressourcemæssigt og økonomisk tungt, så gevinsten ikke står mål med omkostningerne”, siger skatteadvokat Mette Juul, Justitia.

Det anbefales derfor, at regeringen ved den pågående revision af ændringerne af klagestrukturen på skatteområdet enten stiller lovgivningsmæssige krav til, at nogle af medlemmerne i skatteankenævnene skal besidde juridisk eller skatteretlig kompetence, eller at skatteankenævnene helt nedlægges, hvorefter Landsskatteretten bliver 1. administrative klageinstans.

Læs hele analysen her

Share.

About Author

Louise Stenstrup

Kommunikations- og sekretariatschef / Head of Communications and COO

Comments are closed.