Analyse: “Ny skattekontrollov – har SKAT stadig adgang til fortrolige teleoplysninger”

0
Print pagePDF page

Læs hele analysen her:

analyse-iconAnalyse_Ny skattekontrollov – har SKAT stadig adgang til fortrolige teleoplysninger_20-03-17

 

Som en del af skatteminister Karsten Lauritzens (V) Retssikkerhedspakke III indgår et forslag om revision af skattekontrolloven, der bl.a. indebærer en ændring af skattekontrollovens § 8D, hvorefter SKAT hidtil har kunnet kræve personfølsomme oplysninger om borgere og virksomheder som bl.a. teleoplysninger udleveret til brug for skattekontroller. Men spørgsmålet er, om ændringen af SKATs hjemmel i tilstrækkelig grad sikrer borgere og virksomheder mod indgreb i privatlivets fred og dermed er i overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser i bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder?

I en ny analyse har Justitia således set på betydningen af ændringen af skattekontrollovens § 8D med særligt fokus på teledata for at vurdere, hvorvidt ændringen i tilstrækkelig grad øger borgerens retssikkerhed og er forenelig med gældende persondatabeskyttelsesregler og praksis herom.

Kommunikationshemmeligheden, som teleoplysninger er en del af, er beskyttet ved både grundlovens § 72, EMRK art. 8 samt ved EU’s Charter art. 7 og 8. På trods af dette har SKAT med hjemmel i skattekontrollovens § 8D hidtil kunnet forlange oplysninger om almindelig borgeres teledata, rejseaktiviteter mv. udleveret uden forudgående retskendelse, hvis blot SKAT selv har skønnet, at informationerne var ”væsentlige” for SKATs skattekontrol. I 2014 konkluderede EU-Kommissionen, at § 8D ikke opfylder kravet om klarhed og forudsigelighed, ligesom Kommissionen fastslog, at SKATs brug af skattekontrolloven ikke var forenelig med EMRK og EU’s Charter. Det førte i 2015 til, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) for det første bebudede, at SKATs adgang til at indhente oplysninger fra teleselskaberne ikke ville blive taget i brug igen som led i det almindelige kontrolarbejde, og for det andet, at SKATs adgang til teledata helt skulle afskaffes i forbindelse med en revision af skattekontrolloven.

”Overordnet er det positivt, at SKATs adgang til at få telefonoplysninger udleveret fremover bliver omfattets af de samme retssikkerhedsgarantier, som gælder ved strafferetlige lovovertrædelser, og hvor det altså er politiet, som ønsker oplysninger udleveret i forbindelse med politimæssig efterforskning. Men selvom det af bemærkningerne til den nye bestemmelse – skattekontrollovens § 56 – fremgår, at bestemmelsen ikke kan anvendes til indhentelse af oplysninger om private borgeres telefonforbrug, og SKAT således fremover, hvis der er behov for at indhente teleoplysninger, må overlade sager, hvor der er mistanke om skattesnyd, til politiet, er der fortsat en række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved den nye bestemmelse. Først og fremmest er bestemmelsen fortsat så bred, at SKAT i vidt omfang kan indhente personfølsomme oplysninger uden retskendelse – med undtagelse af teledata – når blot oplysningerne efter SKATs skøn er nødvendige for skattekontrollen. På den måde har SKAT stadig mulighed for at kræve udlevering af persondata fra f.eks. advokater, revisorer, rejsebureauer, flyselskaber mv., som selv politiet kun har adgang til med en dommerkendelse. Særligt i forhold til teledata er det problematisk, at fjernelsen af SKATs adgang hertil ikke direkte er nævnt som en undtagelse til bestemmelsen, og at det ikke er defineret klart og præcist, hvilke former for teleoplysninger og hvilke udbydere af teleydelser mv., som er omfattet. F.eks. er det uklart om ”teleselskaber” også omfatter hoteller og boligforeninger, ligesom det er uklart, om undtagelsen kun gælder taletelefoni eller alle former for kommunikationsdata såsom e-mails, sociale medier og IP-adresser”, siger skatteadvokat Mette Christina Juul, Justitia.

”Hverken EMRK, grundloven, EU’s Charter eller den eksisterende retspraksis er i sig selv til hinder for, at der kan foretages indgreb i kommunikationshemmeligheden. Men det kræver imidlertid, at det er hjemlet ved lov, og at hjemmelsgrundlaget er tilstrækkeligt præcist, klart og forudsigeligt samt, at udleveringen af oplysningerne til myndighederne er nødvendige og proportionale i forhold til de formål, som de skal bruges til. Med den fortsat meget vide formulering af skattekontrollovens § 56 og de uklare begrebsdefinitioner kan der derfor rejses tvivl om, hvorvidt den nye bestemmelse i tilstrækkelig grad lever op til de gældende retsgarantier og krav”, påpeger skatteadvokat Mette Christina Juul, Justitia.

Det anbefales derfor, at:

  • Begreberne ”teleselskaber” og ”teleydelser” defineres klart i overensstemmelse med e-databeskyttelsesdirektivet og lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester, således at det er præcist defineret, hvilke udbydere og hvilken form for data som er omfattet.
  • SKATs adgang til øvrige personfølsomme oplysninger også omfattes af tilsvarende beskyttelseshensyn som teledata i henhold til e-databeskyttelsesdirektivet og proportionalitetsprincippet.
  • Det skrives direkte ind i skattekontrollovens § 56, at teleselskaber ikke er omfattet af udleveringspligten

Fakta

Skattekontrollovens nuværende § 8D lyder:

”Stk. 1. Offentlige myndigheder og bestyrelser eller lignende øverste ledelser for private juridiske personer samt partrederier skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger, der af myndighederne skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen. Oplysninger om unavngivne skal dog kun gives efter Skatterådets bestemmelse”.

Skattekontrollovens nye bestemmelse § 56 lyder:

”Offentlige myndigheder, enhver erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af §§ 54 eller 44, og ikke erhvervsdrivende juridiske personer, skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger til brug for kontrol af skattepligt og skatteansættelse, når oplysningerne af myndighederne skønnes at være nødvendige for skattekontrollen af en identificerbar fysisk eller juridisk person”.

Skatteministeriet nævner i bemærkningerne til lovforslaget, at oplysningspligten er tænkt at skulle anvendes f.eks. ved:

”…befordringsfradrag, hvor der vil kunne anmodes om oplysninger fra en arbejdsgiver om bestemte lønmodtageres arbejdssted, og om der har været stillet fri bil til rådighed, anmodninger til selskaber om at oplyse om medarbejderaktieordninger og antal af medarbejderaktier, anmodninger til vekselbureauer om konkrete personers udførsel af store pengebeløb til andre lande, og anmodninger til kommuner vedrørende udbetalinger af kontanthjælp mv.”.

Ligeledes er det anført i lovbemærkningerne, at den nye bestemmelse ikke vil kunne anvendes til at indhente oplysninger om private borgeres telefonforbrug.

Læs hele analysen her.

Læs omtalen af analysen i Version2

Share.

About Author

Mette Juul

Skatteadvokat / Tax attorney

Comments are closed.