Analyse: ”Statusoversigt: Retssikkerhed i Danmark 2016”

0

Læs hele analysen her:

analyse-iconRetssikkerhed i Danmark 2016

 

Danmarks juridiske tænketank – Justitia – har foretaget en gennemgang af både den politiske og retlige udvikling i det forgangne år, der på forskellig vis har fået og kan få konsekvenser for grundlæggende retssikkerhedsgarantier i Danmark. Statusoversigten er ikke udtømmende, men behandler udvalgte retsområder særligt med fokus på de grundlæggende frihedsrettigheder. Oversigten tegner således et billede af udviklingen i det forgangne år på følgende områder: ytrings- og informationsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, privatlivs- og persondatabeskyttelse, retten til familieliv, bevægelsesfrihed, retten til at få prøvet sin ret, retssikkerhed på skatteområdet og privatisering af myndighedsansvar.

”2016 blev året, hvor især ytrings- og informationsfriheden stod for skud. Det intensiverede politiske fokus på bekæmpelse af terror og radikalisering har således resulteret i en række vidtgående indgreb i særligt ytringsfriheden og en retssikkerhedsmæssig bekymrende udvikling, hvor stærkt indgribende tiltag udformes på et så bredt og uklart retsgrundlag, at reglerne rammer både skævt og langt bredere end hensigten. Også retspraksis illustrerer, at politi- og anklagemyndighederne har haft øget fokus på at håndhæve straffelovens bestemmelser om kriminalisering af ekstreme ytringer, eksempelvis i sager om udtrykkelig billigelse af terror (§ 136, stk. 2), hvor en smiley i en Facebookopdatering kan være nok til at blive dømt. Sammenholder man det med de mange politiske tiltag, er det tydeligt, at vi har bevæget os i en retning, hvor tolerancen for kontroversielle ytringer er blevet mindre”, siger direktør i Justitia, Jacob Mchangama, på baggrund af indeværende års retspraksis og fremsættelse af forslag om og vedtagelse af tiltag som:
indrejseforbud for hadprædikanter, kriminalisering af billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, etablering af blokeringsfiltre af terrormateriale, forbud mod deling af terrorpropaganda på nettet, strafskærpelse af hån og fornærmelig tale af personer i offentlig tjeneste mm.

”Også når det handler om borgernes bevægelsesfrihed eller ret til privatliv, er udviklingen i år gået den forkerte vej, hvor myndighederne i stigende omfang har fået øget adgang til vores private ejendom uden retskendelse, øgede mulighed for at foretage hemmelige ransagelser og ikke mindst har lovet flere muligheder for elektronisk overvågning. Samtidig er borgernes ret til at bevæge sig frit blevet yderligere begrænset af endnu et indrejseforbud, og hvor retspraksis illustrerer den usikkerhed, som gør sig gældende for rækkevidden af de senere års begrænsninger af bevægelsesfriheden, som bl.a. demonstreret af sagen med den dansk-kurdiske kvinde Joana Palani, der sidder varetægtsfængslet for at have overtrådt et udrejseforbud, selvom hun har kæmpet på samme side som danske styrker i Irak og Syrien” tilføjer direktør Jacob Mchangama, Justitia.

Artikel fortsættes under grafikken.

retssikkerhed-i-danmark-2016_it-2

2016 har dog også budt på flere retssikkerhedsmæssige forbedringer. Særligt når det gælder retssikkerheden på skatteområdet, har flere tiltag som bl.a. genindførelse af omkostningsgodtgørelse og oprettelsen af et skattekontor under Ombudsmaden været med til at styrke skatteborgeres og virksomheders retssikkerhed. Derudover tæller nedsættelsen af en Ytringsfrihedskommission på plus-siden, ligesom udmeldingen om ændringer af offentlighedsloven, så offentlighedens muligheder for at føre kontrol med forvaltningen styrkes er et positivt skridt. Nævnes bør også igangsættelsen af både Tibet-kommissionens arbejde og kortlægningen af brugen af administrative frihedsberøvelser som positive tiltag i forhold til beskyttelsen af borgernes forsamlingsfrihed.

”Danmark er fortsat et veludviklet liberalt demokrati med en høj grad af respekt for grundlæggende frihedsrettigheder, uafhængige domstole, en fri politisk debat og offentlige myndigheder, der styres af lov og ret. Men udviklingen i 2016 viser, at det alt for ofte er borgernes retssikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder, der files på, når politikerne skal opveje de forskellige hensyn mod hinanden. På den måde risikerer vi i stigende grad at bevæge os i retning af et mere militant demokrati og bryde med den mangeårige danske tradition, hvor vi har værnet om demokratiet ved at bekæmpe totalitære ideer uden at begrænse ytringsfriheden. Der er derfor behov for konstant at have et kritisk fokus på de hensyn, der begrunder indgreb i grundlæggende retssikkerhedsgarantier, så de grundpiller, vores retsstat bygger på i dag, ikke files ned til grunden”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.

Download hele analysen

Læs også Ritzaus omtale af analysen i telegrammer her og “Lov om Syrienkrigere er uklar“, “Myndigheder kommer oftere ind i hjem uden retskendelse” og “Skattelov svækker og styrker borgernes ret” samt Jyllands-Postens artikel “Regeringen står bag et markant anslag mod ytringsfriheden

Share.

About Author

Jacob Mchangama

Comments are closed.