Analyse: “Er SKATs beføjelser retsstridige?”

0

SKAT kan forlange oplysninger om almindelig borgeres teledata, rejseaktiviteter m.v. uden forudgående retskendelse, hvis SKAT selv skønner, at informationerne er ”væsentlige”.  SKAT har dermed umiddlebar adgang til oplysninger som politiet alene kan få udleveret med en forudgående retskendelse. SKAT har mulighed for at få oplysningerne udleveret med hjemmel i skattekontrollovens § 8 D, hvor udleveringen blot skal ’skønnes at være af væsentligt betydning for skatteligningen’. Politiet derimod skal henholde sig til retsplejeloven, for at få sådanne oplysninger – idet retsplejelovens § 780 hjemler, at politiet kan gøre indgreb i meddelelseshemmeligheden, bl.a. indhente oplysning om, hvilke telefoner der sættes i forbindelse med en bestemt telefon og hvilke telefoner inden for et nærmere angivet område, der sættes i forbindelse med andre telefoner. Dette kræver dog, at efterforskningen i udgangspunktet angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derudover, jf. rpl § 781, stk. 1, nr. 3,[1] og at der foreligger retskendelse, jf. rpl § 783, stk. 1.

”Oplysninger som SKAT ud fra et simpelt forvaltningsretligt skøn kan kræve udleveret, skal politiet altså forbi en dommer for at få ret til, hvortil mistanken skal rette sig mod forbrydelser med en strafferamme på minimum 6 år, hvilke kun alvorlige forbrydelser som brandstiftelse, terrorisme, narkoforbrydelser, grov vold og voldtægt er underlagt. Det forekommer mildest talt problematisk, at adgang til oplysninger, der anses for tilstrækkelig personfølsomme til kun at kunne kræves af politiet under efterforskning af alvorlige forbrydelser og med retskendelse, kan være proportional i forhold til SKAT’s kontrol af borgerne om skatteunddragelse” siger Jacob Mchangama.

Forløberen for skattekontrollovens § 8 D blev skrevet i 1946, længe før teknologi- og informationssamfundet gjorder sit indtog. Derfor har ordlyden i bestemmelsen ingen sammenhæng med nutidens datalagring af personlige oplysninger. ”I dag bliver enorme mængder af oplysninger lagret elektronisk, og virksomheder er forpligtet af logningsbekendtgørelsen, bogføringsloven, udbudsbekendtgørelsen m.fl. juridiske personer til at gemme store mængder oplysninger i lang tid. Som følge af den aktuelle skattekontrollovs ubestemte karakter er SKATs adgang og mulighed for at få personfølsomme og fortrolige oplysninger steget proportionelt dermed. Bestemmelsen har på det nærmeste vokset sig til en generalklausul, som medfører, at SKAT til enhver tid vil have adgang til registrerede oplysninger gennem bogføringsdata hver gang man indfører en ny forpligtelse til at registrere borgere og virksomheder”, siger Jacob Mchangama.

I grundlovens § 72 er det fastslået, ’at boligen er ukrænkelig, og at…. brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden kun må ske efter en retskendelse, medmindre en særegen undtagelse er hjemlet i lov’.
”Når skattekontrollovens § 8 D giver SKAT hjemmel til at indhente de relevante oplysninger, og der er derfor ingen formel overtrædelse af grundloven, men det må stå klart, at en så åben og vidtgående adgang til at indhente personfølsomme oplysninger uden retskendelse ikke stemmer særligt godt overens med grundlovens princip om, at dette alene skal gælde for ”særegne undtagelser”[2], ” siger Jacob Mchangama.

Han påpeger samtidig, at det må overvejes om skattekontrollovens § 8 D er i overensstemmelse med EMRK Artikel 8, om retten til privatliv og familieliv – idet indgreb er muliggjort via Artikel 8 stk. 2, men kun ”for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed”. EMRK’s beskyttelsesområde er således bredere end grundlovens, idet ethvert indgreb ikke blot kræver både lovhjemmel, et legitimt mål, og at loven er nødvendig.

”Iht. EMD’s praksis og grundlaget for indgreb i Artikel 8 anvendelsesområde er skønsmarginen i skattekontrollovens § 8 D meget vidtrækkende, og bestemmelsen er uden flere af de elementer, som EMD har fremhævet skal indgå. Herudover mangler bestemmelsen helt basale retssikkerhedsmæssige beskyttelsesmekanismer, da der reelt ikke er andre begrænsninger end myndighedens eget skøn af oplysningernes betydning, som det i øvrigt ikke er muligt at påklage. På baggrund af dette vurderes det, at skattekontrollovens § 8 D i sin nuværende udformning antages at være uforenelig med såvel det kvalitative hjemmelskrav som proportionalitetskravet i EMRK’s beskyttelse af privatlivet”, siger Jacob Mchangama.

Læs analyse

[1] For såkaldte mastedata gælder dog blot et krav om, at efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i mere end 1 år og 6 måneder. [2] Tendensen til at hjemle tvangsindgreb uden retskendelse er i det hele taget støt stigende. I 2003 var der omkring 185, mens antallet i 2009 var omkring 225. Se CEPOS notat af 2. marts 2010.

Share.

About Author

Jacob Mchangama

Comments are closed.