Høringssvar: Udkast til forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)

0

“Regeringens forslag til en ny epidemilov er ikke hensigtsmæssig, hverken i epidemibekæmpelsen eller for folkestyret.“

Det siger Justitias direktør Jacob Mchangama i forbindelse med Justitias høringssvar på regeringens forslag til en ny epidemilov, som skal erstatte den hastevedtagne epidemilov fra marts 2020.

“På trods af den udbredte kritik af hasteændringerne af epidemiloven for at køre folkestyret ud på et sidespor, har regeringen ikke lagt op til at bringe Folketinget på banen igen, når der skal træffes beslutninger om epidemibekæmpelse i fremtiden.” siger Jacob Mchangama.

“Det er simpelthen afgørende for, at vi kommer tilbage til en normaltilstand, at regeringen begynder at dele magten – og ansvaret – med Folketinget i så vigtige beslutninger. Det skal naturligvis ske gennem en revision af epidemiloven, men også ved, at regeringen i selve beslutningsprocessen inddrager de andre partier langt mere. Det kan for eksempel være gennem et særligt “Covid-19” udvalg, sådan som vi har foreslået.”

Vidtgående beføjelser

Folketinget vedtog i foråret 2020 en række ændringer af epidemiloven, som gav regeringen og især sundhedsministeren en række meget vidtgående beføjelser. Justitia skrev på baggrund af forløbet rapporten Retsstaten og Covid-19, der gennemgik lovændringerne og den parlamentariske proces i forbindelse med hastebehandlingerne, og kom med en række anbefalinger.

Høringssvaret bygger videre på Justitias rapport fra juni og forholder sig kun til ændringerne i lovforslaget sammenlignet med hasteloven fra marts. Derfor er anbefalingerne fra juni også vedhæftet høringssvaret.

“De helt ekstraordinære beføjelser til sundhedsministeren, som kunne forsvares i den helt usædvanlige situation i marts, vil regeringen nu gøre til en permanent del af værktøjskassen. Man vil kunne tage dem frem til enhver tid, ikke kun overfor Covid-19 men overfor alle mulige epidemier.”

Ingen forbedring af retssikkerhed og magtdeling

“Selvom der er enkelte forbedringer i lovforslaget – f.eks. retten til domstolsprøvelse for de mennesker, som myndighederne eventuelt udøver tvang overfor, samt fjernelsen af muligheden for at tvangsvaccinere forebyggende mod andre sygdomme for at sikre kapacitet i sundhedsvæsenet – så er det alligevel slående, at stort set ingen af de anbefalinger, der har fokus på at styrke retssikkerheden og magtfordeling, er kommet med i lovforslaget,” siger Jacob Mchangama.

“Martsloven førte til en voldsom magtforskydning fra Folketinget til regeringen, men det rettes der overhovedet ikke op på med lovforslaget. Selvom mange af beføjelserne knyttes til den nye kategori “samfundskritiske sygdomme”, så er det ministeren selv, der kan bestemme, hvad der er en samfundskritisk sygdom. Faglige eksperter og Folketinget henvises til en konsulterende rolle. Det er der ikke meget magtdeling i, og det kan nemt give bagslag: Både for regeringen – og endnu vigtigere: for epidemibekæmpelsen, fordi befolkningens tillid til myndighedernes beslutninger svækkes”, siger Jacob Mchangama.

Styrk inddragelsen af Folketinget

Direktøren for Justitia anbefaler regeringen at bane vejen for en langt højere inddragelse af Folketinget i den kommende epidemilov. Der er ingen tvivl om, at regeringen har stået over for en vanskelig situation, hvor de har været nødt til at handle politisk ud fra begrænset viden og på skiftende anbefalinger fra myndighederne. Men netop derfor er det vigtigt, at regeringen forpligtes til løbende at indhente politiske mandater fra Folketinget, for eksempel gennem et Covid-19 udvalg, når de vigtigste og mest vidtgående beslutninger skal træffes, mener Jacob Mchangama.

Han ser også en parallel til den verserende minkskandale, selvom den ikke har baggrund i epidemiloven men i loven om hold af dyr.

”Man risikerer at skabe en usund kultur, hvis man tildeler regeringen så vidtgående beføjelser til at handle egenrådigt, som det er sket med epidemiloven fra marts og foreslået i den kommende. Det kan medføre, at regeringen på andre områder måske går længere end loven tillader, fordi de er vant til at kunne handle frit uden den sædvanlige parlamentariske kontrol. Og det kan muligvis være en del af forklaringen på den minkskandale, vi ser i øjeblikket.”

Læs høringssvaret her.


For spørgsmål og yderligere info, kontakt:

Jacob Mchangama, direktør, jacob@justitia-int.org  tlf. +45 24 66 42 20

 

Share.

About Author

Jacob Mchangama

Comments are closed.