Analyse: “Justitsministeriets redegørelse om terrorloven er ensidig og ukritisk”

0
Print pagePDF page

Justitsministeriet har den 9. september 2010 offentliggjort en redegørelse, hvor de bestemmelser, der blev vedtaget i forbindelse med anti-terrorpakkerne, opridses. Imidlertid er denne redegørelse så utilstrækkelig, at den bør suppleres med en mere objektiv, tilbundsgående og dybdegående analyse, der også forholder sig til terrorlovgivningens betydning for borgernes retssikkerhed og frihedsrettigheder. Det vurderer chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, Jacob Mchangama.

“Formålet med terrorpakkerne var først og fremmest at styrke den nødvendige indsats for at bekæmpe og forebygge terrorisme og at forbedre politiets efterforskningsmuligheder. Men justitsministeriet baserer sig i sin redegørelse næsten udelukkende på erfaringer gjort af myndigheder, der har en forståelig interesse i en så vidtgående anti-terrorlovgivning som muligt. Det drejer sig blandt andet om Rigsadvokaten og Politiets Efterretningstjeneste,” siger chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama.

Mchangama vurderer, at justitsministeriets redegørelse fremstår ensidig, ukritisk og uden nogen nærmere behandling eller afvejninger af hensynet til retssikkerhed og frihedsrettigheder.

“Det ville have været nærliggende at høre telebranchen, advokatsamfundet, domstolene, universitetsverdenen og Institut for Menneskerettigheder om, hvordan de regler, der er affødt af terrorpakkerne, er blevet anvendt. Havde man gjort det, havde redegørelsen formentlig haft den meget væsentlige behandling og afvejning af hensynet til retssikkerhed og frihedsrettigheder,” siger Jacob Mchangama.

Læs analyse

Share.

About Author

Jacob Mchangama

Comments are closed.