Analyse: “Lovudkast om syrienkrigere rammer for bredt og upræcist”

1

Den 6. november 2014 fremsatte regeringen et udkast til Lovforslag om ændring af pasloven, udlændingeloven og retsplejeloven, som skal forhindre rekruttering til væbnede konflikter i udlandet (specifikt Syrien) samt forebygge radikalisering og udrejse af danske fremmedkrigere. Justitia har i en ny analyse vurderet de retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige konsekvenser af Lovudkastet. I analysen fokuseres alene på de i Lovudkastet forslåede ændringer af pasloven.

De foreslåede ændringer af pasloven medfører bl.a., at politiet gives beføjelser til enten at nægte udstedelse af pas til en dansk statsborger eller inddrage dennes pas, hvis der er grund til antage, at den pågældende har til hensigt at udrejse for at deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge faren for statens sikkerhed, den offentlige orden eller andre staters sikkerhed. Samtidig får politiet beføjelse til at give en person, hvis pas er inddraget, udrejseforbud. En overtrædelse af forbuddet vil medføre fængselsstraf på op til 2 år.

”Lovudkastet giver hjemmel til præventive og indgribende foranstaltninger på et tidligt tidspunkt forud for, at den pågældende person har deltaget i de aktiviteter, som måtte medføre en fare for statens sikkerhed mv. Dermed opstår der en risiko for, at Lovudkastets foranstaltninger rammer så bredt, at de kan få indgribende konsekvenser for en række personer, der ikke har nogen reel hensigt om at udrejse eller deltage i aktiviteter, der er til fare statens sikkerhed m.v.”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.

”Derudover er det problematisk, at bestemmelsens anvendelsesområde både er særdeles bredt og utilstrækkeligt afgrænset. Det gælder både i forhold til hvilken ”aktivitet”, der kan føre til pasinddragelse og/eller udrejseforbud, hvilken personkreds, som enten er undtaget eller vurderes at udgøre en ”fare for staten”, hvad der forstås ved et ”konfliktområde” eller, hvilke situationer der vurderes som en trussel mod den offentlige orden. Netop den manglende afgrænsning og præcision kan i konkrete sager være problematisk i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og især Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Her er det i flere sager slået fast, at indgreb i bevægelsesfriheden kun kan ske, hvis anvendelsesområdet er klart afgrænset, og loven er forudsigelig for borgerne”, påpeger direktør Jacob Mchangama, Justitia.

”Også mistankekravet i Lovudkastet er vagt. Her fremgår det f.eks., at en persons adfærd eller ytringer på de sociale medier vil kunne resultere i inddragelse af pas og udrejseforbud. Ikke kun ytringer men også anonyme kilder kan ifølge Lovudkastet være tilstrækkelig grund til pasinddragelse og udrejseforbud. Brugen af anonyme kilderapporter er dog problematisk, fordi det underminerer muligheden for at imødegå en beslutning om udrejseforbud. Man kender jo ikke identiteten på kilden. Dermed reduceres effektiviteten af den vigtige adgang til domstolsprøvelse”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia

Samlet set konkluderes, at Lovudkastet giver anledning til en række retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige betænkeligheder, herunder i forhold til rækkevidden af Lovudkastets anvendelsesområde, definitionen af de aktiviteter der kan begrunde pasinddragelse og udrejseforbud samt mistankegrundlaget.

På den baggrund anbefales det, at:
A. Lovudkastets anvendelsesområde præciseres og afgrænses nærmere således, at det langt tydeligere fremgår, hvilke typer af konfliktområder, der er omfattet, ligesom det blotte ophold i et relevant konfliktområde ikke bør være tilstrækkeligt til indgreb i bevægelsesfriheden.

B. Lovudkastet ikke bør omfatte tilfælde, hvor der er risiko for at bringe den offentlige orden eller andre staters sikkerhed i fare. Det anbefales derfor at fjerne den offentlige orden samt andre staters sikkerhed fra den foreslåede bestemmelse i paslovens § 2, stk.1, nr. 4.

C. Hæve mistankekravet til politiets skønsbeføjelse, således at der eks. kræves ”klare holdepunkter” for at en person vil rejse ud og foretage aktiviteter der medfører en fare for statens sikkerhed, samt at en beslutning om pasinddragelse og udrejseforbud kræver ”tungtvejende grunde”

D. Præcisere, at ytringer på sociale medier som udgangspunkt ikke alene kan danne grundlag for et indgreb i bevægelsesfriheden.

E. Anonyme kilderapporter ikke alene kan danne grundlag for et indgreb i bevægelsesfriheden

F. Indføre en solnedgangsklausul således, at Lovudkastets bestemmelser automatisk ophører efter eks. 3-5 år, med mindre et flertal i Folketinget fornyer hjemlen. I forbindelse med evt. fornyelse af bestemmelsen bør der forudgående foretages en vurdering af en række på forhånd fastsatte parametre såsom omfanget af lovens anvendelse, lovens effektivitet, konsekvenser for retssikkerhed, og øvrige landes erfaringer.

 

Læs analysen

Share.

About Author

Jacob Mchangama