Politiken – Tænketank vil have billigelse af terror tilladt

0

Direktør Jacob Mchangama udtaler sig til Politiken i forbindelse med, at Justitia i dag har offentliggjort en ny analyse; “Danmarks kriminalisering af billigelse af terror – brugen af straffelovens § 136, stk. 2″, der undersøger bestemmelsens anvendelsesområde og oprindelse, retspraksis samt foreneligheden af brugen af bestemmelsen med Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser.

Straffelovens paragraf 136, stk. 2 kriminaliserer personer, som »offentligt udtrykkeligt billiger« for eksempel terrorhandlinger, og bestemmelsen er blevet højaktuel de senere år – senest i sagen mod Mansour, der ikke blot blev dømt for direkte at opfordre til terror, men også for at billige terrorisme, blandt andet ved at lægge et billede på Facebook af krigere til hest med hævede sværd og sorte flag sammen med et koranvers.

»Ytringsfriheden bliver prøvet, når den konfronteres med ytringer, vi finder modbydelige. Det er en værdikamp, vi skal tage, og vi kan ikke tage den, hvis ikke vi værner om ytringsfriheden«, siger Jacob Mchangama til Politiken.

Læs artiklen fra Politiken på politiken.dk

Share.

About Author

Comments are closed.