Rapport: “Retshjælpsforsikring – En social skæv tryghed?”

0
analyse-icon

Retshjælpsforsikring – En social skæv tryghed?

Retshjælpsforsikringer skal sikre borgerne en bred adgang til at gøre deres ret gældende ved domstolene, mens ordningen om fri proces særligt skal sikre, at borgere med lav indkomst får mulighed for domstolsprøvelse på lige fod med andre borgere. Justitia har i en ny rapport set på, om retshjælpsforsikringer sammenholdt med fri proces sikrer borgerne en reel og lige adgang til retfærdighed.

Rapporten viser, at retshjælpsforsikringerne har en række begrænsninger, der står i vejen for borgernes mulighed for at gøre deres ret gældende. Samtidig er der problemer med samspillet mellem retshjælpsforsikringen og ordningen om fri proces, som har særlig betydning for de økonomisk svage borgere.

”Ca. 95 % af befolkningen har en retshjælpsforsikring som en del af deres familie-/indboforsikring, men for mange borgere er forsikringen en falsk tryghed. Der er nemlig mange begrænsninger i forsikringens anvendelse. F.eks. er en række helt almindelige sagsområder, herunder det familieretlige område, undtaget forsikringsdækning, ligesom der er en række forskellige omkostninger, som borgeren under alle omstændigheder selv skal betale”, siger advokat Birgitte Arent Eiriksson, Justitia, og uddyber:

”Borgerne skal selv betale for evt. indledende sagkyndige undersøgelser og indledende advokatrådgivning. Hertil kommer selvrisikoen på 10 % af sagens værdi (minimum 2.500 kr.). Alene selvrisiko og indledende advokatrådgivning mv. vil i de mest simple sager med lav sagsværdi ligge på ca. 7.500 kr. Hvis der også er behov for indledende undersøgelser, vil de samlede udgifter i en sådan sag hurtigt kunne komme op på 20.000 kr. Herudover har retshjælpsforsikringen typisk et dækningsloft på 175.000 kr., hvilket ikke er nok til at dække omkostningerne i sager med høj sagsværdi, f.eks. sager om tabt arbejdsevne. Her kan borgeren risikere at stå med en regning på langt over 250.000 kr. Hvis borgeren i stedet havde haft fri proces, ville de indledende udgifter til undersøgelser og advokat normalt være dækket af det offentlige, og borgeren ville ikke skulle betale selvrisiko eller omkostninger udover dækningsloftet. Fri proces-ordningen kan imidlertid ikke anvendes af borgere med retshjælpsforsikring, selv om borgeren opfylder de øvrige betingelser for fri proces, herunder indkomstkravet. I retsplejeloven har man forsøgt at lave regler, der delvist skal kompensere for forskellen mellem ordningerne, men reglerne er utilstrækkelige. Økonomisk svage borgere kan derfor komme til at stå i en situation, hvor det er forsikringen, som står i vejen for deres adgang til domstolene.”

Begrænsningerne i retshjælpsforsikringernes anvendelse og det dårlige samspil med ordningen om fri proces stiller borgerne i en meget vanskelig situation.

”Det betyder, at der er borgere, som ikke kan få den hjælp, som de havde regnet med, og som af økonomiske årsager eller andre grunde afstår fra at gøre deres ret gældende ved en domstol. De må derfor opgive deres krav, give efter for modpartens krav eller indgå et mindre fordelagtigt forlig”, påpeger advokat Birgitte Arent Eiriksson, Justitia.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har tidligere afvist behovet for ændringer af ordningen om fri proces, bl.a. med henvisning til, at langt de fleste borgere har en retshjælpsforsikring, og at ordningerne supplerer hinanden. Denne rapport viser imidlertid, at der er behov for ændringer af begge ordninger, hvis der skal sikres en reel og lige adgang til domstolsprøvelse. I rapporten anbefales bl.a. en forhøjelse af forsikringernes dækningsloft og/eller lempeligere regler for at anvende retsplejelovens regler om dækning af omkostninger, der overstiger dækningsloftet, at udgifter til indledende undersøgelser og indledende advokatarbejde skal være dækket af forsikringen, når de er iværksat med rette (hvilket svarer til fri proces-ordningen), mere klare og ensartede kriterier for hhv. Civilstyrelsens og forsikringsselskabernes vurdering af, hvornår der er ”rimelig grund” til at indbringe en sag for domstolene, og etablering af et egentligt tilsyn på retshjælpsforsikringsområdet.

Herudover anbefales det mere generelt, at Justitsministeriet ser nærmere på samspillet mellem de tre underliggende ordninger om retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikringer med henblik på at sikre et bedre samspil mellem ordningerne og/eller udtænkning af et helt nyt og enkelt system med borgeren i fokus. Justitsministeriet har for nylig iværksat et arbejde med forbedring af retshjælpsordningen, som dog ikke omfatter ordningen om fri proces eller retshjælpsforsikringer. Justitia og Advokatsamfundet har derfor sammen med otte andre aktører sendt en fælles appel til justitsministeren om at udvide dette arbejde til et egentligt lovforberende udvalg, der skal se på hele retshjælpssystemet.


Læs del-analysen “Retshjælpsforsikringer – En social skæv tryghed?“.

Læs hele den bagvedliggende rapport “Retshjælpsforsikringer – En reel tryghed?“.

Læs den fælles appel til justitsministeren.

Share.

About Author

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør / COO

Comments are closed.