Analyse: Retssikkerhed i udeblivelsessager

1

analyse-iconANALYSE:

Retssikkerhed i udeblivelsessager

I Danmark er der en vid adgang til at behandle og afgøre straffesager med op til 6 måneders fængsel, uden at tiltalte er til stede, når tiltalte udebliver fra retsmødet efter at være blevet retmæssigt indkaldt og ikke kan dokumentere en gyldig grund for sin udeblivelse.

Disse udeblivelsesdomme rejser imidlertid en række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som særligt rammer udsatte og andre ressourcesvage borgere. Trods flere udvidelser af ordningen er der ikke frembragt et validt datagrundlag, som kan belyse omfanget og årsagerne til tiltaltes udeblivelser, eller hvem det er, som ikke møder op til deres egen straffesag. Derfor er det også bekymrende, at justitsministeren med et nyt lovforslag om effektivisering af straffesagskæden endnu engang vil gøre det nemmere at dømme tiltalte, der ikke møder op i retten.

Det er essensen i Justitias nye analyse om retssikkerhed i udeblivelsesdomme samt et høringssvar til justitsministerens lovforslag, der skulle effektivisere og skabe mere respekt for retssystemet, men som reelt kan ende med at forværre retssikkerheden for samfundets svageste borgere.

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, siger: “I strafferetsplejen er det helt klare udgangspunkt, at tiltalte skal være til stede under behandlingen af hans eller hendes straffesag. Det giver det bedste grundlag for en retssikkerhedsmæssig betryggende proces, idet tiltaltes opfattelse af begivenhederne og oplysninger om personlige forhold fuldt ud kan indgå i rettens vurdering af sagen. Alligevel har man i Danmark gennem de sidste mange år skærpet og effektiviseret brugen af udeblivelsesdomme, blandt andet ved at kræve, at retten skal have en særlig grund til ikke at imødekomme en begæring fra anklagemyndigheden om at fremme sagen til udeblivelsesdom. Man har også indført forenklet digital forkyndelse af indkaldelsen til retten, hvor tiltalte nærmest blot skal have klikket på dokumentet i e-Boks for potentielt at kunne få en udeblivelsesdom.”

På trods af, at en række reformer siden 1994 har fremmet brugen af udeblivelsesdomme og samtidig har svækket beskyttelsen af den tiltalte, er der forbavsende lidt viden om problemerne bag tiltaltes udeblivelser, og hvad effekten har været af ændringerne. Samtidig er der ikke noget, som tyder på, at udeblivelser fra retten, der alene skyldes tiltaltes forhold, er et særligt stort problem i praksis. Helt nye tal, som Rigsadvokaten har leveret til Justitia, viser, at udeblivelsesdomme i 2019 generelt udgjorde ca. 3,5 procent af det samlede antal afgørelser ved byretterne (uden bødesager).
I lovforslaget om effektivisering af straffesagskæden lægger justitsministeren op til yderligere stramninger. Det gælder bl.a. skærpede krav til dokumentation af lovligt forfald (fx sygdom), mulighed for at behandle retssager mod psykisk syge, der ikke er til stede, og ophævelse af kravet om personlig forkyndelse af udeblivelsesdommen, der fremover også skal kunne ske via e-Boks. Endelig lægger forslaget også op til at nedsætte visse offentlige ydelser til tiltalte, som udebliver fra retten.
Birgitte Arent Eiriksson siger: “Forslagene er meget vidtgående, men det virker som om, man lovgiver i blinde. Der er ingen datamæssig dokumentation for, at udeblivelser er et stort problem i praksis, eller at de i særligt omfang skyldes et bevidst valg hos de tiltalte. Samtidig vil flere af forslagene få alvorlige konsekvenser for især udsatte og andre ressourcesvage borgere, der har svært ved at varetage deres egen retssikkerhed i mødet med retssystemet. Vi får placeret samfundets svageste på et retssikkerhedsmæssigt B-hold, hvilket skaber mistillid til systemet og en større kløft mellem befolkningsgrupperne.”

Justitias analyse indeholder følgende anbefalinger vedrørende udeblivelsessager med mulighed for op til 6 måneders fængsel, der fremmes uden tiltaltes samtykke (retsplejeloven § 855, stk. 3, nr. 4):

  • At både anklagemyndigheden og retten overlades et bredere skøn, når det skal vurderes, om det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at fremme sagen til udeblivelsesdom.
  • At indkaldelsen til retten skal forkyndes personligt for tiltalte i alle sager, der potentielt kan fremmes til udeblivelsesdom.
  • At også den afsagte udeblivelsesdom skal forkyndes personligt i de tilfælde, hvor domfældte må anses for at være socialt udsat eller på anden måde ressourcesvag.
  • At der genindføres ubetinget genoptagelsesadgang af udeblivelsesdommen for den domfældte.
  • At der tilvejebringes data, som dokumenterer omfanget af tiltaltes udeblivelser fra retten på trods af lovlig forkyndelse af indkaldelsen og uden at dokumentere lovligt forfald, samt data der viser, hvilke borgere/samfundsgrupper der udebliver fra retten og årsagerne hertil.

Tidslinje: Udvikling i reglerne om udeblivelsesdomme og de tilknyttede beskyttelsesforanstaltninger.

Se tidslinjen her.

Læs hele analysen her.


 

For spørgsmål og yderligere info, kontakt:

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør, birgitte@justitia-int.org  tlf. +4530868497

Share.

About Author

Vicedirektør / COO