Analyse: “Tilsyn med Efterretningstjenesterne – Styrkelse af kontrollen med PET”

0
Print pagePDF page

Justitsministeriet har onsdag den 27. februar fremsat forslag til Lov om Politiets Efterretningstjeneste, som skal styrke kontrollen med PETs virksomhed. Som et led heri etableres et nyt særligt Tilsyn med efterretningstjenesterne, hvis opgave bliver at føre tilsyn med efterretningstjenesternes indsamling og indhentning af oplysninger samt med deres behandling og videregivelse af oplysninger. CEPOS har i et nyt notat set på om de beføjelser og kompetencer, Tilsynet udstyres med, sikrer en tilstrækkelig juridisk kontrol med PET. I notatet sammenlignes disse med de kompetencer og reaktionsmuligheder øvrige europæiske landes tilsyn har.

”Selvom det er positivt, at Efterretningstjenesterne nu bliver reguleret ved egentlig lov, og at der oprettes et Tilsyn, som skal føre kontrol med PETs virksomhed, så bliver det et Tilsyn med begrænset kompetence og uden reelle reaktionsmuligheder. Og et Tilsyn der må bygge sin kontrol på tilfældige ad hoc opdagelser. Tilsynet skal nemlig primært føre tilsyn med PETs indsamling og behandling af oplysninger, men ellers ikke føre tilsyn med PETs øvrige virksomhed, herunder tvangsindgreb. På samme måde er Tilsynets indsigtsmuligheder også begrænsede. De kan udelukkende kræve indsigt og oplysninger om  PETs indhentning og behandling af oplysninger, men kan som udgangspunkt ikke få indsigt i informationer, der vedrører øvrige dele af PETs virksomhed. Tilsynet får ingen reelle reaktionsmuligheder og risikerer derfor at blive en tandløs vagthund – en ren informationsmodtagende enhed – der er underlagt tavshedspligt, hvis PET og regeringen ikke ønsker at følge dets henstilling. Tilsynet tillægges ingen retligt bindende mulighed for at skride ind i det tilfælde, at PET måtte begå ulovligheder”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.

”Når man ser på, hvilke kompetencer og reaktionsmuligheder øvrige europæiske tilsyn har, er Danmark stadig langt bagud.  Eksempelvis fører samtlige af de ikke-parlamentariske tilsyn i både Norge, Sverige, Tyskland og Holland tilsyn med efterretningstjenesternes tvangsindgreb.  Både i Norge, Sverige og Holland har tilsynene også langt større adgang til hemmelige informationer og de kan føre tilsyn med hele efterretningstjenestens virksomhed. Denne langt mere offensive tilsynsførelse med efterretningstjenester har i en lang række tilfælde resulteret i, at man har opdaget og afsløret flere ulovligheder.  Eksempelvis har det norske tilsyn opdaget ulovlig overvågning, og det hollandske tilsyn har påtalt ulovlig agentvirksomhed. Selvom vi selvfølgelig skal have tiltro til PET, er der ikke nogen grund til blindt at tro på, at det kun er i andre demokratier, at der kan ske uregelmæssigheder”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.

Det anbefales derfor, at:

  • det bør fremgå af PET-Forslaget, at Tilsynet, foruden tilsyn med (i) indsamling og indhentning af oplysninger og (ii) behandling og videregivelse af oplysninger, fører et retligt tilsyn med PETs virksomhed og dens lovlighed i almindelighed, herunder særligt tvangsindgreb og PETs brug af agenter.
  • det bør fremgå af lovteksten, at hvis Tilsynet i forbindelse med sit virke bliver opmærksom på uregelmæssigheder, kan Tilsynet rette henvendelse til rette myndighed og gøre opmærksom herpå.
  • Tilsynet og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne bør, hvis der er enighed mellem disse, have løbende adgang til at oplyse Folketinget om, at PET og regeringen ikke følger Tilsynets henstillinger.
  • Tilsynet af egen drift skal føre jævnligt tilsyn med omfanget af tvangsindgreb, i hvilket omfang disse indgreb sker på baggrund af forudgående eller efterfølgende retskendelser og hvor tit der sker efterfølgende domfældelse.
  • Tilsynets årlige redegørelse skal indeholde en redegørelse om tvangsindgreb, regeringens manglende efterlevelse af henstillinger samt om forhold som Tilsynet måtte finde retssikkerhedsmæssigt kritisable.
  • Tilsynet bør kunne føre kontrol med konkrete sager og have adgang til at indkalde ansatte hos PET og regeringen til at afgive vidneudsagn.
  • Folketinget bør udpege flertallet af Tilsynets medlemmer.
  • Tilsynet bør tildeles tilstrækkelige ressourcer til at udføre effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne.

FAKTA:

  • Regeringen har den 27. februar 2013 fremsat forslag til Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-Forslaget), som har til formål at gennemføre en samlet og tidssvarende lovregulering af PET.
  • Som en del af PET-Forslaget etableres et nyt særligt Tilsyn med Efterretningstjenesterne (Tilsynet).
  • Som en del af PET-Forslaget den 15. januar 2013 fremsatte regeringen forslag til lov om ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester – se CEPOS’ notat ”Udvalgsforslaget – styrkelse af den parlamentariske kontrol med PET”, 27.01.13

KONKRETE CASES FRA ØVRIGE LANDE:
Herunder fremgår forskellige cases fra øvrige europæiske lande, hvor de øgede kompetencer og reaktionsmuligheder, disse landets tilsyn besidder, har resulteret i afsløringer af ulovlig virksomhed:

I sin rapporten for 2010-2011 konstaterede det hollandske CTIVD, at GISS’ Foreign Intelligence Unit foretog handlinger, som kunne være i strid med andre landes suverænitet samt at der blev udført ulovlige og uagtsomme handlinger. Dette var bl.a. mangelfulde grundlag for brug af beføjelser, operationelle ansattes uagtsomme adfærd i udlandet og mangelfuld supervision fra ledelsen. Endvidere konstaterede CTIVD, at agenter var blevet anvendt ulovligt og at ulovlig aflytning havde fundet sted. I sin rapport for 2008-2009 konkluderede CTIVD, at der var blevet foretaget flere indgreb, som stod i misforhold til indgrebenes formål.

I 2011 kritiserede det norske EOS-Utvalget efterretningstjenestens brug af hemmelig videoovervågning uden det fornødne lovmæssige grundlag samt det, at EOS-Utvalget ikke var blevet orienteret om indgrebet. I 2010 kritiserede EOS-Utvalget efterretningstjenesten i tre sager vedrørende tvangsindgreb, som EOS-Utvalget blev opmærksom på som led i dets regelmæssige gennemgang af sager. I den første sag understregede EOS-Utvalget kravet om en konkret vurdering ved foretagelse af indgreb uden forudgående retskendelse samt kravene til selve vurderingen. I den anden sag kritiserede EOS-Utvalget overskridelsen af en frist for indgivelse af en begæring om opretholdelse af et tvangsindgreb. I den tredje sag kritiserede EOS-Utvalget at efterretningstjenesten havde fortsat en rumaflytning efter at retten havde givet afslag på begæringen om at opretholde aflytningen.

I 2008 blev det svenske SIN opmærksom på, at det ikke fremgik af efterretningstjenestens tvangsindgrebsregistre og kendelser, hvilken dommer der havde givet tilladelse til tvangsindgrebene. I rapporten påtales det endvidere overfor anklagemyndigheden, at der var manglende og varierende procedurer for underretning af individer, der havde været udsat for hemmelige tvangsindgreb.

Læs analysen

Share.

About Author

Jacob Mchangama

Comments are closed.