CEPOS ser i et nyt notat på, hvorvidt regeringens forslag til ændring af lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, reelt vil føre til en styrkelse af den parlamentariske kontrol med PET. Desuden sammenlignes de beføjelser det danske udvalg får, med de beføjelser andre europæiske parlamentariske tilsyn har til at føre kontrol med deres efterretningstjenester.
“Med regeringens udvalgsforslag tildeles udvalget, som udgør Danmarks parlamentariske tilsyn med efterretningstjenesterne, en række nye kompetencer. Bl.a. får de nu retten til en årlig orientering om efterretningstjenesternes virksomhed, orientering om tvangsindgreb og brug af agenter, ligesom de kan anmode om oplysninger om efterretningstjenesternes virksomhed og blive underrettet om retningslinjer og manglende efterlevelse af tilsynets henstillinger. Det er alt sammen skridt i den rigtige retning. Men det ændrer ikke på, at udvalgets primære opgave fortsat primært bliver at holde sig orienteret og om fornødent tilkendegive sin opfattelse af efterretningstjenesternes overordnede virksomhed”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS. “Med udvalgsforslaget introduceres der således ikke nye effektive tiltag, som kan styrke den parlamentariske kontrol. Udvalget udstyres ikke med nogen reelle muligheder for at føre egentlig og løbende kontrol. De gives ingen egentlige reaktionsmuligheder, og får heller ikke, som en række øvrige europæiske landes parlamentariske tilsyn, til opgave at føre kontrol med PETs tvangsindgreb og dermed kontrol med omfanget af PETs dataaflæsning, hemmelige ransagninger, adgangen til oplysninger om teletrafik, indgreb i meddelelseshemmeligheden og aflytninger”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
“Størstedelen af de øvrige europæiske landes parlamentariske tilsyn har langt flere tænder end det danske – selv efter det nye forslag. Eksempelvis føre både det hollandske, schweiziske (GPD) og tyske (PKGr) parlamentariske tilsyn kontrol med efterretningsaktiviteternes lovlighed (herunder tvangsindgreb), og de har adgang til et vidt omfang af fortroligt materiale. Andre lande er altså stadig langt foran Danmark, når det handler om at sikre en stærk parlamentarisk kontrol med efterretningsvirksomheden. De kan i langt større omfang føre tilsyn med flere af efterretningstjenesternes aktiviteter og indhente flere typer af fortrolige oplysninger”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
For at styrke den lovgivende magts mulighed for at føre reel kontrol med efterretningstjenesterne anbefales det, at:
– Udvalget bør kunne føre tilsyn med hele PETs virksomhed, herunder tvangsindgreb, og ikke blot den overordnede virksomhed. Endvidere bør Udvalget have kompetencen til at kræve indsigt i konkrete sager, hvis Udvalget anser det for nødvendigt.
– Regeringens årlige redegørelse om tvangsindgreb skal indeholde en udførlig redegørelse vedrørende antallet af foretagne tvangsindgreb, efterfølgende domsfældelser, og i hvilket omfang disse indgreb sker på baggrund af forudgående eller efterfølgende retskendelser.
– Den årlige redegørelse vedrørende tvangsindgreb bør offentliggøres i anonymiseret form.
– Tilsynet med Efterretningstjenesterne bør have pligt til løbende at rapportere til Udvalget, og bør have pligt til af egen drift at informere Udvalget om regeringens manglende efterlevelse af Tilsynets henstillinger.
– Udvalget bør have en pligt til at afgive en årlig beretning til Folketinget.
