Analyse: Whistleblower – En styrkelse af den kommunale retssikkerhed

0

analyse-icon

Whistleblower – En styrkelse af den kommunale retssikkerhedRetssikkerhed 2020

Ny analyse fra tænketanken Justitia anbefaler, at alle kommuner skal forpligtes til at etablere en whistleblowerordning, som både ansatte, samarbejdspartnere og borgere kan benytte til indberetninger om alvorlige overtrædelser af national lovgivning og andre alvorlige forhold.

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør for Justitia og hovedforfatter til analysen, udtaler: “Vi ser desværre, at offentligt ansattes ytringsfrihed er under pres. Der er stor utryghed og usikkerhed blandt offentligt ansatte, når det drejer sig om at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen. Samtidig har vi set både store og små skandaler om magtmisbrug og grove forsømmelser i det offentlige. Det rammer også kommunerne, der spiller en central rolle for den borgernære velfærd, ikke mindst fordi de løbende træffer mange afgørelser med afgørende betydning for borgernes livskvalitet og fremtid. Desværre har der i en årrække været alvorlige problemer med retssikkerhedsniveauet i kommunerne, hvilket for eksempel kommer til udtryk ved en høj og stigende omgørelsesprocent i Ankestyrelsen. En whistleblowerordning vil ikke kun være med til at opretholde Danmarks meget høje standarder for antikorruption, men også være med til at styrke den enkelte borgers retssikkerhed.”

Som følge af et nyere EU-direktiv skal Danmark senest den 17. december 2021 indføre interne whistleblowerordninger i alle større virksomheder og store dele af den offentlige sektor til brug for indberetninger om overtrædelse af udvalgte dele af EU-retten. Det er en oplagt anledning til også at overveje det nærmere omfang og anvendelse af whistleblowerordninger på det nationale område.

Analysen “Whistleblower – en styrkelse af den kommunale retssikkerhed” har særlig fokus på behovet for whistleblowerordninger på kommunalt niveau. I dag er der 23 kommuner, som på eget initiativ har oprettet whistleblowerordninger til brug for indberetninger om overtrædelser af national ret og andre alvorlige forhold.

Ifølge analysen er der imidlertid behov for whistleblowerordninger i alle kommuner, hvilket med fordel kan ske gennem en udvidelse af den whistleblowerordning, som kommunerne i forvejen skal oprette som følge af whistleblowerdirektivet.

Analysen fremsætter anbefalinger til nogle af de grundelementer, der bør indgå i designet af de kommunale whistleblowerordninger, herunder at det skal være muligt at foretage anonyme indberetninger via en whistleblowerportal, og at borgerne også skal have mulighed for at indberette til ordningen.

Analysen ser også på de statslige whistleblowerordninger, der blev oprettet ved en regeringsbeslutning sidste år, og som er implementeret med en vis variation, ligesom der er enkelte uklarheder. Da dette kan påvirke tilliden til ordningerne, anbefales en evaluering og tilpasning, som kan sikre entydige og gennemskuelige rammer.

Birgitte Arent Eiriksson uddyber: “For at whistleblowerordninger skal fungere, er det vigtigt, at potentielle whistleblowere forstår, hvad der sker ved en henvendelse. Kan man være anonym? Hvem skal behandle oplysningerne? Er det en uafhængig whistleblowerenhed? Hvad vil der ske i sagen? Er jeg tilstrækkelig beskyttet mod repressalier? Det er vigtigt, at den slags oplysninger er helt klare og også gerne ensartede, hvis vi vil sikre en optimal udnyttelse af ordningerne.”

Opdatering af Retssikkerhedens Danmarkskort

I forbindelse med whistlebloweranalysen har Justitia opdateret Retssikkerhedens danmarkskort, som kortlægger udvalgte elementer i retssikkerheden i kommunerne i Danmark: Borgerrådgiverfunktioner, muligheder for retshjælp og nu også whistleblowerordninger. Kortet bliver opdateret løbende i forbindelse med nye analyser: https://justitia-int.org/retssikkerhedskort/

Kort opsummering af Whistlebloweranalysens anbefalinger:

På kommunalt niveau:

  • alle kommuner forpligtes til at oprette interne whistleblowerordninger til brug for indberetninger om overtrædelser mv. af national ret.
  • ordningerne skal omfatte alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold.
  • ordningerne skal placeres hos en upartisk person/enhed i kommunen, f.eks. en uafhængig borgerrådgiver eller databeskyttelsesrådgiver.
  • alle kommuners ansatte, samarbejdspartnere og borgere skal kunne anvende ordningerne.
  • ordningerne skal kunne modtage og behandle anonyme indberetninger på en måde, der muliggør efterfølgende kontakt mellem whistleblowerenheden og den anonyme whistleblower (whistleblowerportaler).
  • alle kommuner skal have både mundtlige og skriftlige indberetningskanaler, og whistleblowerportaler skal være en del af disse kanaler.
  • der skal stilles et grundigt informationsmateriale til rådighed for potentielle whistleblowere, som bl.a. omfatter information om, hvordan indberetninger behandles, hvordan whistleblowere er beskyttet mod repressalier, og hvilken adgang de har til retshjælp mv., ligesom der skal stilles krav om bekræftelse og feedback på en indberetning.

Anbefalinger på statsligt niveau:

  • De statslige whistleblowerordninger skal evalueres, inden ordningerne skal ændres som følge af EU’s whistleblowerdirektiv. Det skal sikre de bedst mulige whistleblowerordninger for overtrædelser mv. af såvel national ret som de i direktivet omfattede EU-regler.
  • Fællesvejledningen for de statslige whistleblowerordninger tilpasses på en række punkter, som uddybes i analysen.

Analysen kan hentes her.

For spørgsmål og yderligere info, kontakt:

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør, birgitte@justitia-int.org  tlf. 30 86 84 97

Share.

About Author

Vicedirektør / COO

Comments are closed.