Lovforslaget om kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede rejser grundlæggende retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Selvom formålet – at forebygge terror – er legitimt og væsentligt, indebærer forslaget etableringen af et parallelt og vidtgående kontrolregime uden for den almindelige strafferetspleje. Det bryder med centrale principper om klar lovhjemmel, proportionalitet, forudsigelighed og domstolskontrol.
Kernen i kritikken er, at der foreslås indgreb i grundlæggende frihedsrettigheder – herunder bevægelsesfrihed, ytringsfrihed, privatliv og meddelelseshemmelighed – på baggrund af upræcise og dynamiske begreber som “radikalisering”, og i nogle tilfælde uden forudgående dom. Dermed forskydes balancen mellem statens sikkerhedshensyn og borgerens retssikkerhed. Når kontrolforanstaltninger kan iværksættes på baggrund af efterretningsmæssige farevurderinger frem for konkret kriminalitet, øges risikoen for vilkårlighed og for indgreb uden tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier. Jusitita anbefaler at lovforslaget ikke gennemføres i sin nuværende form.
Hvis ordningen alligevel gennemføres, bør den indrettes langt snævrere og med markant stærkere retssikkerhedsgarantier. Personkredsen bør begrænses til terrordømte. Adgangskriterierne skal være klart definerede og dokumenterede. Varigheden af foranstaltninger bør være kort og underlagt hyppig, obligatorisk domstolskontrol med stigende begrundelseskrav ved forlængelse. Indgreb i kommunikation og privatliv skal være målrettede og proportionale, og der bør sikres gennemsigtighed og parlamentarisk kontrol med ordningens anvendelse.
Problematikerne og anbefalinger uddybes i høringssvar.
