Vil du være med til at styrke retssikkerheden og beskytte grundlæggende rettigheder i Danmark? Hos Justitia får du mulighed for at præge den juridiske og politiske dagsorden gennem analyser, debat og konkrete løsningsforslag.
Vi søger en engageret jurist med stærke juridiske og analytiske kompetencer, der har lyst til at:
• Udarbejde juridiske analyser, rapporter og høringssvar
• Bidrage til debatindlæg, kommentarer og fondsansøgninger
• Arbejde tæt sammen med eksperter i et fagligt stærkt miljø
Vi tilbyder et innovativt arbejdsmiljø, stor selvstændighed og mulighed for at udvikle dine kompetencer i krydsfeltet mellem jura, politik og kommunikation.
