Bandepakken er nu fremsat med 39 tiltag, som bedst kan betegnes som mere af det, vi kender. Politiet får flere beføjelser, straffene skærpes, og dømtes frihedsrettigheder indskrænkes.
Det er naturligvis legitimt at øge indsatsen mod bandekriminalitet, og at politiets beføjelser justeres i takt med, at kriminaliteten ændrer sig. Men tiltag og straffe skal stadig overholde retsstatslige principper, hvor særligt vilkårlighed, proportionalitet og dømtes frihedsrettigheder er udfordret i de nye tiltag.
Der er tiltag, som der allerede nu er særlig grund til at hæfte sig ved. Her kan nævnes:
- Styrket opholdsforbud
Der er fremlagt forslag til at ændre grundlaget for at idømme opholdsforbud, så det er tilknytningen til bandemiljøet på gerningstidspunktet og ikke domstidspunktet, der er afgørende for, om der kan gives opholdsforbud. Dette vil imidlertid kunne indebære en uproportional og unødvendig indskrænkning af den dømtes ret til at bevæge sig frit.
Da der kan gå lang tid mellem gerningstidspunkt og domsafsigelse, nogle gange flere år, er der samtidig risiko for, at der kan opstå en negative effekt, hvis den pågældende i mellemtiden har forladt rocker/bande-miljøet.
Herudover kan det tilføjes, at varetægtsfængsling ved overtrædelse i førstegangstilfælde kan forekomme uproportionalt. Det samme gælder udvidelse af anvendelsen af opholdsforbud til også at gælde ved overtrædelse af knivloven.
- Forbud mod kontakt med andre bandemedlemmer
Forslaget om at forbyde dømte bandekriminelle at kontakte hinanden efter afsoning af straf er meget vidtgående og må betragtes som en form for ekstra straf, der i praksis vil opleves som meget indskrænkende i forhold til den personlige frihed.
Det gælder selvfølgelig særligt for personer, som har afsonet deres straf og ikke ønsker at fortsætte en kriminel løbebane. At overtrædelse som udgangspunkt skal medføre fængselsstraf vil også kunne anses for uproportionalt.
- Dømte bandemedlemmer skal kunne fratages børne- og ungeydelser
Fratagelse af sociale ydelser til dømte kriminelle er et ”strafferetligt vildskud”, som Justitia tidligere har udtalt sig kritisk om. Det er derfor ikke anbefalingsværdigt at udvide den såkaldte karantæneordning, så også børne- og ungeydelsen kan fratages personer, som har afsonet deres straf.
Se Justitias tidligere analyse om strafferetlige vildskud: https://justitia-int.org/rapport-strafferetlige-vildskud-andre-foelger-af-strafbare-handlinger-end-straf/
- Et nyt rejseforbud til personer, der er dømt for grov grænseoverskridende kriminalitet
Det foreslåede rejseforbud er endnu et strafferetligt vildskud og går langt ud over den konkrete sag. At forbyde mennesker, der har afsonet deres straf, at rejse til andre lande, griber ind i retten til at bevæge sig frit og vil i mange sager kunne anses som uproportionielt.
- Børn og unge i fødekæden til banderne skal i øget omfang i Ungdomskriminalitetsnævnet
Justitia har sammen med Børns Vilkår og Red Barnet tidligere anbefalet at afskaffe Ungdomskriminalitetsnævnet for de 10-14-årige børn. På denne baggrund må det anses som stærkt betænkeligt, at man nu overvejer at udvide anvendelsesområdet for nævnet. Justitsministeren skal dog have ros for at tage retssikkerhedsmæssige hensyn med i overvejelsen af en mulig udvidelse.
