Justitias programchef for ytringsfrihed, Nina Palesa Bonde, er nomineret til Folkemødets Dialogpris 2026.
Hun er nomineret for sin deltagelse i den offentlige debat. Ifølge juryen udmærker hun sig ved at insistere på at kortlægge og oplyse sager frem for at tage stilling eller fremføre faste synspunkter. Dermed bidrager hun til et debatklima, hvor dialog og nuancering placeres forud for polarisering.
Dialogprisen uddeles af Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Folkemødet og DR. Prisen har til formål at styrke den respektfulde demokratiske samtale og at anerkende personer og initiativer, der formår at gøre komplekse spørgsmål til genstand for åben og inkluderende dialog.
Vinderen offentliggøres forud for Folkemødet 2026, hvor prisen også bliver markeret med et arrangement om konstruktiv dialog i praksis.
Vi krydser fingre, selvom det er et meget fornemt felt, som Nina er nomineret i.
Læs pressemeddelse her.