Statusrapport: Retssikkerhed 2025 |
|---|
Det har været endnu et år kendetegnet ved pres på frihedsrettigheder og retssikkerhed. Nye love og politiske initiativer, der skal skabe tryghed, sikkerhed og øge effektiviteten i den offentlige sektor har en tendens til at file på centrale retsstatsprincipper og svække grundlæggende rettigheder. Tendensen har været tydelig i en årrække, og 2025 er bestemt ingen undtagelse.
Justitia indledte året med en rapport, der kortlagde intensiveringen af overvågningsniveauet og indgreb i retten til privatliv i Danmark det sidste årti. Rapporten lagde kimen til en debat, der med stor styrke har ulmet hele året.
En række forskellige initiativer øger overvågningstrykket på borgere. Blandt andet skal politiet have adgang til kommercielle slægtsforskningsdatabaser til brug for efterforskning af grove straffelovsovertrædelser. Samtidig bliver der mulighed for at opsætte flere overvågningskameraer alene som led i tryghedsskabende indsatser. Disse initiativer bygger ovenpå en lang række andre indskrænkninger i retten til privatliv de foregående år, herunder øget overvågning i det offentlige rum og stigende anvendelse af datasamkøring og profilering i kontroløjemed.
Samtidig er ytringsfriheden under pres. Øget overvågning skaber såkaldt ’chilling-effect’ og selvcensur, når borgernes oplevelse af at blive overvåget tiltager. Hertil kommer konkrete tiltag, hvor blandt andet et forslag om forbud mod satiriske deepfakes og et hensyn til myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne i en ny lov om offentligt ansattes ytringsfrihed lægger yderligere pres på ytringsfriheden. Justitia er også ved at undersøge konsekvenserne af en ny aftale om etablering af en medieombudsmand.
Samlet set kalder udviklingen på skærpet opmærksomhed om proportionalitet, nødvendighed, formålsbegrænsning, gennemsigtighed mv., så legitime hensyn til tryghed, sikkerhed og effektivitet ikke fortrænger retsstatens grundlæggende garantier.
Vidtgående militære anlægslov
Også den meget omdiskuterede og vidtgående militære anlægslov har lagt et øget pres på retsstaten. Et meget klart eksempel på, hvordan retssikkerheds- og retsstatsprincipper sættes til side i sikkerhedens navn. Loven giver regeringen mulighed for meget hurtigt og effektivt at igangsætte militære anlægsprojekter og drift heraf. Men Folketingets kontrol bliver tilsidesat, når anlægsprojekter ikke længere skal vedtages ved lov, men gennem bemyndigelser til den ansvarlige minister. Borgernes mulighed for at klage og gøre indsigelser skæres også helt ind til benet samtidig med, at Forsvarsministeriet får mulighed for at udføre militære anlæg i hemmelighed, når det vurderes nødvendigt. Formålet er legitimt, men går meget langt og efter Justitias vurdering også alt for langt. Ifølge regeringen må vi have tillid til og stole på, at de tager de rigtige beslutninger på forsvarsområdet, men med manglende kontrolmekanismer bliver det meget svært at gøre indsigelse mod eller kontrollere, om tilliden er berettiget.
Offentlighedsloven
Justitias rapport om offentlighedsloven har vist, at adgangen til aktindsigt i praksis er væsentligt begrænset. Undersøgelsen dokumenterede blandt andet, hvordan komplekse regler, øgede undtagelser og en udbredt lukkethedskultur har svækket offentlighedens adgang til information. Journalisterne oplever store udfordringer med at få indsigt i myndighedernes arbejde, herunder lang sagsbehandlingstid og variation i praksis mellem myndigheder. Justitias egne casestudier og forsøg på at opnå aktindsigt har bekræftet dette billede og vist store forskelle i særligt kvaliteten af kommunernes behandling af aktindsigtsanmodninger.
Når demokratiet og retsstaten virker
I 2025 var der heldigvis også flere klare eksempler på, at modstand og kritik kan føre til justeringer og bedre løsninger. Forslaget om at give PET hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgerne blev udskudt efter en bred offentlig debat og et åbent brev fra Justitia, IDA og en række øvrige faglige eksperter og organisationer mv., der opfordrede til nedsættelse af en privatlivskommission og stop af lovforslagets hastebehandling. Den principielle debat om masseovervågning og databehandling blev kvalificeret, og den politiske proces fik plads til eftertanke. Det ser ud til, at PET-loven bliver fremsat igen i starten af 2026 i en version, der i højere grad sikrer retten til privatliv. Desuden er et beslutningsforslag om nedsættelse af en privatlivskommission for ganske nylig blevet vedtaget i Folketinget.
I årets løb har vi også set en række markante højesteretsdomme, som har været afgørende i sikringen af borgernes rettigheder og retssikkerhed. Heraf kan nævnes dommen om de forvaltningsretlige grundsætningers anvendelse på indfødsretsområdet (afsnit 4.3), Jes Dorph-sagens afslutning (afsnit 5.6), dommen om politiets brug af nøgenvisitation (afsnit 6.3) samt Samsam-dommen (afsnit 11.1). De principielle domme har både skabt en sund samfundsmæssig debat og øget tilliden til retssystemet.
Varetægtsfængsling
Justitias og Advokatsamfundets rapport om varetægtsfængsling dokumenterer blandt andet markant længere varetægtsfængslingsperioder og en meget begrænset brug af mindre indgribende alternativer. Der er samtidig en oplevelse blandt nogle dommere og forsvarere af, at der går automatik i forlængelserne af varetægtsfængsling, og der savnes et klart tidspunkt, hvor der sker en intensiv genvurdering af fængslingsgrundlaget. Denne udvikling rejser naturligvis alvorlige spørgsmål om både proportionalitet og retssikkerhed. På den positive side ses et betydeligt fald i antallet af varetægtsfængslinger. Der er dog forskel på, hvor meget de enkelte politikredse har fået nedbragt antallet af varetægtsfængslinger, og Danmark har fortsat et højt antal varetægtsarrestanter i forhold til Norge, Finland og det generelle europæiske niveau.
Pres på konventioner
2025 har været præget af en politisk diskussion om at udfordre og afsøge de internationale konventioners rammer, særligt i forhold til begrænsninger for udvisning af kriminelle udlændinge. Diskussionen om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention omfatter forslag om at opsige konventionen og genindtræde med forbehold, hvilket har udløst omfattende kritik. Der kan være legitime grunde til at stille spørgsmål ved menneskerettighedernes rækkevidde og effekt, men i en tid, hvor den globale retsorden vakler, bør Danmark være meget varsom med at udfordre det historiske grundlag, der sikrer danske borgere en bred vifte af grundlæggende rettigheder, som rækker langt ud over de snævre områder, der fokuseres på i debatten. En svækkelse af dette grundlag kan både indebære en ringere rettighedsbeskyttelse nationalt og medvirke til at skubbe den internationale retsorden i en retning, hvor borgere i lande med mindre velfungerende institutioner rammes endnu hårdere, når den internationale rettighedsbeskyttelse udvandes.
Ansvar i rigsfællesskabet
Det internationale fokus på rigsfællesskabet har i 2025 tydeliggjort de historiske forhold, som de senere år er kommet op til overfladen. Spiralsagen står som det mest markante eksempel herpå, hvor 143 grønlandske kvinder stævnede den danske stat for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Sagen blev afsluttet i december 2025, efter regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik en aftale om en godtgørelsesordning, der giver 300.000 kroner i godtgørelse til alle de berørte kvinder.
I 2025 blev der desuden oprettet en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal sikre, at anbringelsessager om børn med grønlandsk baggrund bygger på et fyldestgørende og retvisende grundlag.
Begge initiativer markerer både en anerkendelse af et historisk svigt og et nødvendigt skridt i genopbygningen af tilliden i Rigsfællesskabet.
Retssikkerhed på socialområdet
På socialområdet viser 2025 med tydelighed, at retssikkerheden for de mest udsatte borgere fortsat er utilstrækkelig. Justitias rapporter om kommunernes behandling af underretninger om vold mod børn og unge viste blandt andet, at kommunerne vurderer underretningernes akuthed forskelligt, at der er vanskeligheder ved afdækningen af psykisk vold, og at børns og unges ret til inddragelse ikke sikres konsekvent.
Samtidig risikerer indeværende års ændring af Socialtilsynet at forringe retssikkerheden for børn og unge i plejefamilier og på botilbud. Ændringen lægger op til et mere risikobaseret socialtilsyn med blandt andet færre fysiske tilsynsbesøg og større afhængighed af whistleblowere. Dette skaber risiko for, at Socialtilsynet bliver mere reaktivt frem for proaktivt.
Den omfattende digitalisering af det danske samfund har desuden skabt nye barrierer for en forholdsvis stor andel af borgere, der eksempelvis kan miste en ydelse på grund af manglende digitale færdigheder og/eller adgang til hjælp. Dette viste en retssag om digital udsathed, hvor Justitia har biinterveneret i både byret og landsret. Den principielle dom anerkendte, at manglende digitale kompetencer efter en helhedsvurdering og de konkrete omstændigheder kan være et særligt undskyldende forhold, som eliminerer ”sanktioner” i form af inddragelse af ydelser eller lignende.
Statusrapport: Retssikkerhed 2025
Rapporten giver et samlet overblik over årets udvikling og kan bruges som et fælles referencepunkt for beslutningstagere, medier og organisationer, der arbejder med retssikkerhed, retsstat og grundlæggende rettigheder. Den gør det muligt at følge tendenserne og kvalificere de valg, der skal træffes i 2026.
Redaktionen er afsluttet den 19. december 2025
Tilgå Justitias analyser og høringssvar.
