Varetægtsfængsling i Danmark
Frihedsberøvet før dom
Varetægtsfængsling kan være nødvendig. Men i Danmark sidder mennesker fængslet i måneder og i nogle tilfælde år, før deres sag er endeligt afgjort.
Kort fortalt
Hvad vil det sige at være varetægtsfængslet?
Se, hvordan varetægtsfængsling fungerer, hvorfor den anvendes, og hvilke retssikkerhedsmæssige problemer lange forløb kan skabe.
Udviklingen i tal
Varetægtsfængslinger varer stadig længere
Et nødvendigt, men indgribende redskab
Man er sigtet – ikke dømt
En person kan varetægtsfængsles under efterforskningen og retssagen, eksempelvis hvis der er risiko for flugt, ny kriminalitet eller påvirkning af efterforskningen.
Men frihedsberøvelsen sker, før skyldsspørgsmålet er endeligt afgjort. Derfor skal varetægtsfængsling være undtagelsen, anvendes så kortvarigt som muligt og løbende prøves grundigt af domstolene.
- Den sigtede bliver øjeblikkeligt revet ud af sin hverdag.
- Kontakten til familie og andre pårørende begrænses.
- Den sigtede kan miste arbejde, bolig og generel tilknytning til samfundet.
Forsvarsadvokater fortæller
Seks cases fra virkeligheden
I de korte videoer fortæller forsvarsadvokater om konkrete forløb og om de menneskelige og retssikkerhedsmæssige konsekvenser, som lange varetægtsfængslinger kan have.
Mette Grith Stage
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage fortæller om en klient, der mistede alt under varetægtsfængslingen – og stod på gaden uden penge, telefon eller bolig, da han blev løsladt.
Kåre Pihlmann
Forsvarsadvokat Kåre Pihlmann fortæller om en klient, der har siddet varetægtsfængslet i over fire år – og om, hvad ventetiden gør ved familien udenfor.
Karoline Normann
Forsvarsadvokat Karoline Normann fortæller om besøgs- og brevkontrol under varetægtsfængsling – og om konsekvenserne for dem, der venter udenfor.
Katrine Gottlieb
Forsvarsadvokat Katrine Gottlieb fortæller om uvisheden, når varetægtsfængslingen forlænges igen og igen – og om de personlige og økonomiske konsekvenser.
Henrik Stagetorn
Forsvarsadvokat Henrik Stagetorn fortæller om at være bindeled mellem den fængslede og familien udenfor – og om de pårørende, der aldrig fik svar.
Thomas Brædder
Forsvarsadvokat Thomas Brædder fortæller om en klient, der blev løsladt efter syv måneder – og døde, før han fik at vide, at sagen mod ham blev opgivet.
Se eller gense
Webinar om rapporten Varetægtsfængsling – Retssikkerhed før dom
Den 9. december 2025 afholdt Justitia og Advokatsamfundet et webinar om
rapporten Varetægtsfængsling – Retssikkerhed før dom.
Webinaret satte fokus på retssikkerhedsmæssige udfordringer ved
varetægtsfængsling og henvender sig til dommere, advokater og andre
fagprofessionelle med interesse for området.
09.12.25Justitia × Advokatsamfundet
Hvorfor bliver forløbene længere?
Flere dele af systemet trækker tiden ud
Rapporten peger ikke på én enkelt forklaring, men på en række forhold i både efterforskningen og retssystemet.
Tungere efterforskning
Udlæsning af telefoner og store mængder digitalt materiale gør flere sager mere omfattende.
Lange ventetider
Domstolenes berammelsestider betyder, at nogle sigtede venter længe på deres retssag.
Få alternativer
Mindre indgribende muligheder anvendes kun i begrænset omfang i praksis.
Risiko for automatik
Nogle dommere og forsvarere oplever, at der kan gå automatik i forlængelserne.
Justitias og Advokatsamfundets anbefalinger
Fire veje til en mere ansvarlig anvendelse
Færre varetægtsfængslinger
Anklagemyndighedens skærpede praksis bør fastholdes i lovgivningen, og betingelserne bør strammes yderligere.
Kortere forløb
Der bør indføres maksimale længder og en intensiv genvurdering efter tre måneders fængsling.
Reelle alternativer
Domstolene skal have adgang til mindre indgribende foranstaltninger, som faktisk kan anvendes.
Bedre kontrol og kultur
Myndighedernes kulturarbejde skal fortsætte, og centrale nøgletal bør offentliggøres hvert år.
Rapporten bag kampagnen
Varetægtsfængsling – Retssikkerhed før dom
Justitia og Advokatsamfundet har undersøgt reglerne, retspraksis og udviklingen i brugen af varetægtsfængsling. Rapporten bygger på både juridiske, kvantitative og kvalitative undersøgelser og indeholder otte konkrete anbefalinger.
