En forvaltningsdomstol kan måske styrke borgernes retssikkerhed. Men før vi vælger løsningen, bør vi undersøge, hvor i systemet retssikkerheden svigter – fra den første myndighedsafgørelse til klage og domstolsprøvelse.
Debatten om danske forvaltningsdomstole er tilbage. Det er positivt, at der er politisk vilje til at udfordre status quo, skriver Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson, i et debatindlæg i Weekendavisen.
Men hvis en kommende ekspertgruppe på forhånd får til opgave at udarbejde en bestemt model for forvaltningsdomstole, risikerer vi at vælge behandlingen, før diagnosen er stillet.
Det centrale spørgsmål er ikke kun, om borgeren får ret til sidst. Vi bliver også nødt til at spørge, hvad det koster borgeren at få ret.
Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia
Behovet for forandring er tydeligt. I 2025 omgjorde eller hjemviste Ankestyrelsen 46,8 procent af de realitetsbehandlede klagesager på socialområdet. Samtidig var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunale social- og beskæftigelsessager 35 uger.
Jo senere en fejl bliver rettet, desto større er risikoen for, at den allerede har sat sig i borgerens økonomi, helbred samt familie- og arbejdsliv. I debatindlægget introducerer Birgitte derfor begrebet retssikkerhedsskader: væsentlige skader eller belastninger, der opstår, fordi en offentlig myndighed ikke sikrer borgerens rettigheder korrekt og rettidigt.
Justitia støtter nedsættelsen af en uafhængig ekspertgruppe, men anbefaler et bredere opdrag. Gruppen bør undersøge hele borgerens vej gennem systemet og vurdere, hvilke ændringer der mest effektivt kan give hurtigere, mere tilgængelig og mere effektiv retssikkerhed.
