 |
Hent – Regelkompleksitet på det socialretlige område |
Komplekse regler på det socialretlige område truer retssikkerheden for mange borgere
Den juridiske tænketank Justitia har undersøgt omfanget og ændringshyppigheden af lovgivningen på det socialretlige område. Analysen viser, at kombinationen af en omfattende lovgivning og hyppige ændringer gør reglerne svære at overskue for både borger og system, hvilket øger risikoen for mangelfuld rådgivning og fejl. Afgørelser fra Ankestyrelsen viser, at den komplekse lovgivning også i praksis har betydning for sagsbehandlingens kvalitet.
Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, udtaler: ”I Danmark bryster vi os af en velfærdsstat med et sikkerhedsnet, som griber de udsatte og ressourcesvage borgere. Men når den socialretlige lovgivning er meget omfangsrig og hyppigt ændres – nogle love op til 13 gange på et år – risikerer man, at kompleksiteten gør det vanskeligt for borgerne at gennemskue deres retsstilling, og at det bliver sværere for myndighederne at anvende lovgivningen korrekt. Dermed svigter vi de borgere, der ellers har mest brug for solide og overskuelige regler.”
Justitia har udvalgt 32 hovedlove på det socialretlige område, som administreres af kommunerne eller Udbetaling Danmark. Lovene fastlægger de retningslinjer, som det offentlige skal følge, når der ydes bistand og ydelser til borgerne. De skal sikre, at ingen rammer bunden i tilfælde af f.eks. arbejdsløshed, sygdom, boligmangel eller alderdom. De udvalgte love indeholder i alt 2.213 paragraffer. Til lovene er der knyttet ikke mindre end 908 administrative forskrifter i form af bekendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser, vejledninger, skrivelser og meddelelser, som også har stor betydning for borgernes retsstilling og myndighedernes administration.
Udover at lovgivningen er meget omfangsrig, ses der også en meget høj frekvens af regelændringer. I perioden fra den 1. januar 2007 til den 1. juli 2019 er der er indført i alt 483 ændringslove til de 32 hovedlove, og i alt 4.686 paragraffer er blevet ændret. Det svarer til, at hver eneste paragraf har været ændret mere end to gange i undersøgelsesperioden. Nogle af de mest centrale love har været præget af massive ombearbejdninger med op til 13 ændringer på et enkelt år.
”Det er forståeligt, at lovgivningen løbende tilpasses ændrede forhold i samfundet. Men når man kombinerer en omfangsrig lovgivning med en hyppig ændringsgrad, så bliver de regler, der burde være som et overskueligt landkort, forvandlet til en jungle det er nemt at fare vild i. Borgerne får sværere ved at identificere den relevante lovgivning og gennemskue deres rettigheder og forpligtelser. Samtidig gør man livet svært for de sagsbehandlere, som anvender lovgivningen i praksis, og som er forpligtede til at vejlede borgerne korrekt og fyldestgørende. I sidste ende opstår der større risiko for mangelfuld rådgivning samt for flere forkerte afgørelser og sagsbehandlingsfejl,” siger Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.
At kvaliteten i sagsbehandlingen er truet, viser også tal fra Ankestyrelsen, hvor borgerne kan klage, hvis de er utilfredse med en afgørelse, som deres kommune eller Udbetaling Danmark har truffet. I 2018 blev næsten hver tredje klage over kommunernes afgørelser og næsten hver femte klage over Udbetaling Danmarks afgørelser omgjort i Ankestyrelsen. Dette tyder på, at det store lovomfang og de hyppige ændringer i praksis har en negativ effekt på sagsbehandlingens kvalitet – selvom andre faktorer selvfølgelig også kan spille ind.
På baggrund af analysen anbefaler Justitia:
- at adgangen til opdaterede love forbedres, så man ikke skal undersøge et stort antal ændringslove for at fastslå, hvad der er gældende ret,
- at antallet af ændringslove mindskes ved at samle dem i større ”pakker”, og
- at Social- og Indenrigsministeriet i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet iværksætter en samlet undersøgelse af det socialretlige område med henblik på forbedring af lovkvaliteten og overskueligheden.
Læs analysen her.
