Blev 2015 året, hvor borgernes grundlæggende retssikkerhedsgarantier blev styrket eller svækket? Danmarks juridiske tænketank – Justitia – har foretaget en gennemgang af både den politiske og retlige udvikling i det forgangne år, der på forskelligvis har fået og kan få konsekvenser for grundlæggende retssikkerhedsgarantier i Danmark. Statusoversigten er ikke udtømmende, men behandler udvalgte retsområder særligt med fokus på de grundlæggende frihedsrettigheder, som Justitia har haft fokus på i løbet af året. Oversigten tegner således et billede af udviklingen i det forgangne år på følgende områder: ytring-, informations- og forsamlingsfrihed, privatlivs- og persondatabeskyttelse, forbuddet mod nedværdigende og umenneskelig behandling samt bevægelsesfrihed.
”2015 har budt på visse retssikkerhedsmæssige forbedringer. F.eks. har skatteminister Karsten Lauritzen afskaffet SKATs adgang til privat grund og teledata uden retskendelse, ligesom justitsminister Søren Pind har nedsat en undersøgelseskommission, som skal gennemgå politiets ageren i Tibet-sagen. Særligt positivt er også udenrigsministerens positive tilkendegivelse om at ville inkorporere FN’s Torturkonvention i dansk ret, ligesom brugen af tvang og tvangsfikseringer i psykiatrien er nedbragt”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.
Statusoversigten viser dog også, at der for en lang række af de grundlæggende rettigheder er sket forringelser det seneste år.
”Respekten for borgernes ret til ytrings-, informations- og forsamlingsfrihed er et eksempel på et område, der giver anledning til bekymring, hvor både hensynet til national sikkerhed og privatlivsbeskyttelse medførte, at domstolene afsagde en række afgørelser, der tilsidesatte hensynet til ytringsfriheden, ligesom offentlighedsloven fortsat medfører en uhensigtsmæssig lukkethed om væsentlige beslutningsprocesser. Det er også beskæmmende, at politikerne i kølvandet af årets terrorangreb på bl.a. det franske satiremagasin Charlie Hebdo og debatarrangementet om ytringsfrihed og blasfemi ved Krudttønden ikke tør ophæve blasfemiparagraffen”, siger Jacob Mchangama.
”Også på området for privatlivsbeskyttelse er der stadig stort fokus på at udvide myndighedernes mulighed for at kunne overvåge danskernes kommunikation og elektroniske færden bedst muligt. Det er meget sigende, at det er kommet frem, at SKAT uden lovhjemmel har delt PNR- oplysninger med PET, og at Tilsynet med efterretningstjenesterne kunne afsløre, at PET ikke har overholdt retningslinjerne for behandling af personoplysninger, ligesom antallet af hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til privat ejendom aldrig har været højere”, fortsætter Mchangama.
Herudover fremhæves i statusopgørelsen V-regeringens hastebehandling af asylpakken, som bl.a. indeholdt en række forringelser af beskyttelsen mod vilkårlige frihedsberøvelser, som et af årets lavpunkter i forhold til respekten for retssikkerhed, ligesom bevægelsesfriheden er blevet undermineret af paslovens adgang til præventivt at inddrage pas og udstede udrejseforbud.
”Danmark er fortsat et veludviklet liberalt demokrati med en høj grad af respekt for grundlæggende frihedsrettigheder, uafhængige domstole, en fri politisk debat og offentlige myndigheder, der styres af lov og ret. Men udviklingen i 2015 – og de forudgående 15 år – viser, at der er behov for konstant at have et kritisk fokus på de hensyn, der begrunder indgreb i grundlæggende retssikkerhedsgarantier. Og med en fortsat terrortrussel og øget flygtninge- og migrantstrømme også i 2016 er det afgørende, at både eksperter og andre aktører vedvarende i den offentlige debat rejser kritik af forslag, der griber ind i borgere og virksomheders grundlæggende frihedsrettigheder og retssikkerhed”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.
Læs statusoversigten her og læs omtalen af analysen i Information
