Analyse: Handlingsplan mod Syrien-krigere: Pas på retssikkerhedsmæssige faldgruber

1
Print pagePDF page

Den juridiske tænketank Justitia har i samarbejde med lektor i folkeret på Københavns Universitet Anders Henriksen foretaget en analyse af regeringens handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering. Analysen har særlig fokus på handlingsplanens forhold til en ny FN Resolution om bekæmpelse af ”Foreign Terrorist Fighters”, samt retten til bevægelsesfrihed i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Analysen har til formål at afdække, hvorvidt regeringens udspil til handlingsplan er i overensstemmelse med gældende menneskerettighedskonventioner, samt påpege de lovgivningsmæssige krav, regeringen i den forbindelse, bør overholde. Justitia har valgt at udarbejde og offentliggøre analysen allerede inden der foreligger et konkret lovforslag (med de begrænsninger det medfører), ud fra en opfattelse af, at den samfundsmæssige debat om indholdet af – og processen omkring – de kommende lovgivningsmæssige tiltag bør indledes så tidligt som muligt.

“Regeringen har fremsat en handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering, som bl.a. indeholder forslag om inddragelse af pas og udstedelse af udrejseforbud til personer, der mistænkes for at ville deltage i væbnede konflikter i udlandet. Handlingsplanen skal ses i sammenhæng med FN’s Sikkerhedsråds Resolution 2178, som på forskellig vis forpligter lande at kriminalisere “Foreign Terroist Fighters”. Men de regler, som regeringen med handlingsplanen lægger op til, går væsentligt længere end påkrævet af FN Resolutionen. F.eks. går regeringen videre end påkrævet, hvis den beslutter at kriminalisere den generelle udrejse til væbnede konflikter, når resolutionen alene kriminaliserer udrejser, herunder til væbnede konflikter, der foretages med henblik på at begå terrorisme”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.

“Denne danske tendens til at overimplementere er retssikkerhedsmæssig bekymrende, da det bl.a. kan resultere i, at lovgivningen rammer bredere end tilsigtet eller med tiden viser sig at være uforenelig med grundlæggende menneskerettigheder. Netop det så vi senest i forbindelse med EU-Domsstolens afgørelse om, at logningsreglerne ikke var forenelige med retten til privatliv i EU’s Charter, hvilket førte til ophævelse af reglerne om sessionslogning, der var udtryk for overimplementering. Tendensen er ikke ny. En mulig overimplementering af Resolution 2178 vil nemlig lægge sig i kølvandet af den forrige VK-regerings overimplementering af de internationale forpligtelser, som Danmark blev pålagt på terrorområdet forud for vedtagelsen af Terrorpakke I”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia

I analysen ses yderligere på, hvorvidt de tiltag, regeringen lægger op til, er forenelige med retten til bevægelsesfrihed i Tillægsprotokol 4 art. 2 til EMRK (TP4).

“Pasinddragelse og et udrejseforbud er som udgangspunkt foreneligt med EMRK TP4, da der her gives mulighed for at gøre indgreb i bevægelsesfriheden, hvis indgrebet er indført ved lov og bl.a. opfylder et anerkendelsesværdigt formål som f.eks. national sikkerhed. Det følger dog af EMD’s praksis, at en lovbestemmelse skal være tilstrækkelig klar og forudsigelig samt indeholde et værn mod vilkårlighed for at opfylde kravene. Desuden vil ethvert udrejseforbud kræve, at mistanken om, at en person vil udrejse for at deltage i en væbnet konflikt, er reel og underbygget. Derfor bør regeringen i den konkrete lovudformning sikre borgerne tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier og bl.a. klart definere, hvad “væbnet konflikt” betyder i den konkrete sammenhæng. Hvis der er tale om væbnet konflikt helt generelt, kan man risikere, at danske statsborgere der eks. Kæmper i den israelske hær vil blive omfattet, ligesom man risikerer at behandle personer, der kæmper for den Frie Syriske Hær  (FSA)på samme måde som folk der ønsker at kæmpe for IS, selvom FSA kæmper mod de samme terrorister, som danske F-16 fly  bomber. Anvendelsesområdet bør derfor klart afgrænses,  ligesom domsstolsprøvelsen skal være effektiv, selv i sager der vedrører statens sikkerhed”, påpeger direktør Jacob Mchangama, Justitia.

Det anbefales derfor, at

A)      De varslede indgreb i retten til udrejse bør ledsages af tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier, inklusiv klare og præcise regler, reel og underbygget mistankekrav, og effektiv domstolsprøvelse

B)      Ny lovgivning på området bør ledsages af en såkaldt “solnedgangsklausul”, hvorefter loven udløber på et på forhånd fastsat tidspunkt.

C)      Den forestående lovgivningsproces bør være så grundig og omhyggelig som muligt, og der bør være tilstrækkelig tid til offentlig debat og inddragelse af bidrag fra civilsamfund.

D)     Regeringen skal være åben om, hvilke dele af Resolution 2178 og eventuelle andre internationale tiltag på området, der er retligt bindende for Danmark, og hvilke, der ikke er.

Det bemærkes, at analysen alene har fokus på indsatsen rettet mod de personer, der endnu ikke er udrejst til konfliktområderne, og dermed ikke hvad Danmark kan/bør gøre i forhold til de personer, der allerede er taget af sted. Disse spørgsmål vil blive behandlet i senere Justitia analyser.

Læs analysen her

Læs analysen

Share.

About Author

Jacob Mchangama