Analyse: “Logning – I strid med EU’s Charter?”

1

Den 8. april 2014 afsagde EU-Domstolen en afgørelse, der erklærede EU’s logningsdirektiv for uforeneligt med beskyttelsen af privatlivets fred og persondata i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder. Justitsministeriet har i et notat taget stilling til, hvorvidt dommen medfører, at de danske logningsregler også strider mod Charteret. I notatet konkluderer Justitsministeriet, at det ikke er tilfældet. Tænketanken Justitia har i en ny analyse gennemgået EU-domstolens afgørelse, samt relevant retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, med henblik på at vurdere, hvorvidt Justitsministeriets fortolkning er korrekt eller, om der er behov for yderligere ændringer af danske logningsregler.

”EU-Domstolen lagde bl.a. vægt på tre forhold: (i) Indgrebets omfattende karakter, hvorved så godt som alle europæiske borgere får deres tele- og internetdata lagret (ii) manglende garantier mod misbrug og (iii) varigheden af lagringsperioden. I Justitsministeriets notat lægges derimod primært vægt på, at de danske regler – der ligesom direktivet omfatter masselagring af teledata og visse internetdata – indeholder retssikkerhedsgarantier og en afgrænset opbevaringsperiode. Justitsministeriet lægger dog ikke i samme omfang som EU-domstolen vægt på omfanget og intensiteten af det indgreb, som logningen udgør i og med, at de danske logningsregler griber ind i alle danske borgeres privatliv uden afgræsning af personkreds på baggrund af krav om mistanke eller lignende. Netop masseindsamling og lagring af persondata uden afgrænsning spiller en afgørende rolle i EU-domstolens dom, samt i en række relevante nye afgørelser (S & Marper v UK og M.K. v France) fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som EU-domstolen også henviser til”, forklarer direktør Jacob Mchangama, Justitia.

”Justitsministeriets notat indeholder dog en meget overfladisk diskussion af selve indgrebets proportionalitet. Det tager heller ikke højde for de to mest relevante domme fra EMD, som ellers begge konkluderer, at lagring af persondata uden krav om mistanke eller anden afgrænsning er uproportionelt og, at selv udførlige retssikkerhedsgarantier rettet mod misbrug ikke afhjælper dette. De to domme styrker ellers argumentet for, at EU-Domstolens dom skal fortolkes således, at EU’s Charter ikke tillader masseindsamling af persondata uden mistankekrav eller andre afgrænsninger i den omfattede personkreds, og at Justitsministeriets vurdering derfor hviler på et usikkert grundlag”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.

”Der er derfor stærke holdepunkter for at antage, at de danske logningsregler ikke er forenelige med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Jeg vil derfor anbefale, at der foretages yderligere ændringer af bl.a. logningsbekendtgørelsen således, at der for det første alene kan foretages logning af persondata vedrørende konkrete personer, som, politiet har en rimelig formodning om, er involveret i alvorlig kriminalitet, og for det andet at de loggede data derefter alene kan udleveres i henhold til reglerne i Retsplejeloven, der bl.a. kræver mistanke og retskendelse”, foreslår direktør Jacob Mchangama, Justitia

På baggrund af EU-domstolens afgørelse i april har øvrige lande som Østrig, Rumænien og Slovenien med udgangspunkt i proportionalitetsprincippet erklæret deres nationale logningsregler for ugyldige.

Læs sammenfatningen af analysen

Læs hele analysen

Share.

About Author

Jacob Mchangama