I en ny undersøgelse har Justitia set på udviklingen i straffeloven med henblik på bl.a. at afdække, hvorvidt der over de seneste år har været en tendens til at gøre flere områder strafbare. Undersøgelsen er først og fremmest en kvantitativ opgørelse, som afdækker omfanget af (1) nye kriminaliserede forhold, (2) ophævelser af tidligere strafbare forhold, samt (3) materielle udvidelser og (4) lempelser af strafbare forhold i perioden 2000-2015.
Undersøgelsen viser, at der i perioden 2000-2015 er vedtaget 74 ændringslove af straffeloven, der samlet set har resulteret i indførelsen af 15 nye strafbare forhold, 45 udvidelser af eksisterende materielle gerningsindhold (dvs. udvidelser af forhold, som allerede er strafbare), 3 ophævelser af strafbare forhold samt 2 lempelser af det materielle gerningsindhold. (se figur nedenfor).
”Undersøgelsen viser tydeligt, at det inden for de seneste 15 år er sjældent, at straffebestemmelser ophæves eller lempes. Derimod ses en tendens til, at man fra politisk side gør flere og flere forhold strafbare, ligesom man også vedvarende ændrer straffeloven. Der kan være gode og saglige grunde til enten at kriminalisere nye områder eller at udvide allerede strafbare områder. Når vi ser på hvilke områder, der primært har givet anledning til flest nykriminaliseringer og/eller udvidelser, er det da også alvorlige emner som terrorbekæmpelse, økonomisk kriminalitet og seksualforbrydelser, det handler om. Men selvom det er den slags kriminalitet, de fleste kan forstå behovet for at sætte ind over for, kan det blive problematisk, hvis kriminaliseringen sker på baggrund af politikernes behov for at vise handlekraft, uden reel dokumentation for, om straf virker, eller med en sådan hast, at lovgivningen kan ramme utilsigtet eller resultere i retssikkerhedsmæssige forringelser, som vi bl.a. har set på terrorområdet”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.
”Når det handler om straffeloven, bør man generelt have fokus på, at straffeloven er så klar og overskuelig som muligt for borgerne, så de i videst muligt omfang kan forudse de handlinger, der medfører, at man bliver mødt med straf”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia, som også påpeger, at særligt terrorområdet, har medført retssikkerhedsmæssige forringelser.
Analysens resultater er tiltænkt som et bidrag til en mere grundlæggende debat om, hvorvidt straffeloven bør revideres og moderniseres, herunder i forhold til at sikre respekt for retssikkerhed. Det er dog et spørgsmål, hvis svar kræver en mere omfattende kvantitativ og kvalitativ undersøgelse
Læs hele analysen her og selve optællingen
Læs omtalen af analysen i Jyllands-Posten
