Politiken: Justitia – Lov mod techgiganter angriber den fri tale

0

Kun en brøkdel af kommentarerne i den offentlige debat på Facebook kan fjernes med ny lov, vurderer tænketanken Justitia.

Regeringen og flere partier på Christiansborg har længe villet bekæmpe grove ytringer og hadefuld tale på internettet. Og fra flere sider har der været et ønske om en strammere lovgivning, der vil gøre de sociale medier ansvarlige for hurtigt at fjerne indhold, der er direkte ulovligt.

Men den juridiske tænketank Justitia advarer politikerne og mener, at man skal være varsom med at lovgive på området. I en ny undersøgelse vurderer Justitia, at kun 0,0066 procent af kommentarerne på en lang række facebooksider er ulovlige.

Det er analysebureauet Analyse & Tal, der har indsamlet omkring 63 millioner kommentarer på 477 mediers og 199 politikere og partiers facebooksider. Her fandt man, at 1,4 procent af kommentarerne var hadefulde, og Justitia har lavet en repræsentativ stikprøve af disse og altså fundet, at det er omkring 1 af 15.000 kommentarer, der er egentlig strafbare.

»Hele debatten om ulovligt indhold på internettet lider ganske ofte, synes jeg, af, at de, der deltager i den, gør det på baggrund af anekdoter og ikke nogen ordentlige empiriske data«, siger direktør i Justitia Jacob Mchangama.

Læs artiklen her

 

Share.

About Author

Comments are closed.