Statusrapport: Retssikkerhed i Danmark 2019

0
Hent statusrapport – Retssikkerhed i Danmark 2019

Justitia har foretaget en gennemgang af den politiske og retlige udvikling i 2019. Rapporten behandler udvalgte retsområder, der særligt har fokus på retssikkerhed og de grundlæggende retsprincipper. Dermed tegner rapporten udviklingen i det forgangne år på følgende område: Privatlivs- og persondatabeskyttelse, retten til at få prøvet sin ret, retten til bevægelsesfrihed, ytrings- og informationsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, retten til familieliv, religionsfrihed samt princippet om lighed for loven.

Der tegner sig et billede af, at retssikkerheden, frihedsrettighederne og de retsstatslige principper har lidt et knæk i det forgange år. For mens den forrige VLAK-regering havde førertrøje i begrænsninger af ytringsfriheden, lader det til, at den nye socialdemokratiske regering fortsætter i samme spor. I slutningen af året fik de med et flertal i Folketinget indsat hjemmel til administrativt at fratage dansk statsborgerskab fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab. Et tiltag, der er i strid med grundlæggende retsstatslige principper, som normalt karakteriserer et demokrati. Trygheds- og sikkerhedspakken, som er ved at blive implementeret, griber ind i borgernes frihedsrettigheder med øget overvågning,” siger Jacob Mchangama, direktør i Justitia, og fortsætter:

Tidligere i 2019 så vi hvordan, partiet Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen testede grænserne for ytrings- og forsamlingsfriheden, hvor flere politikerer og debattører hurtigt stemplede Paludans handlinger som ”misbrug” af ytringsfriheden og foreslog begrænsninger. Men politiets beskyttelse af Rasmus Paludan er en billig pris at betale for at sikre vores grundlæggende rettigheder. Året har også på budt på en af retshistoriens største skandaler. Teledata-sagen har medført utryghed og mistillid til retssystemet, som kan tage lang tid at genopbygge. Og så har 2019 været året, hvor ytringsfriheden på sociale medier for alvor er kommet under pres. Debatten om, hvorvidt de sociale medieplatforme skal stå til regnskab for ulovligt indhold på deres side, tegner et billede af markant velvillighed mod indførelsen af censurlignende tiltag. 2019 har således været et år, der på flere områder sætter retssikkerheden under pres – mens beslutningstagerne tager metoder i brug, der over en bred kam begrænser de grundlæggende frihedsrettigheder,” afslutter han.

Læs hele analysen her.

Share.

About Author

Jacob Mchangama

Comments are closed.