Åbent for ansøgere til forårets Justitia Akademi

0

Mangler du et kritisk indspark til jurauddannelsen? Søg om optagelse på forårssemesteret 2021 på Justitia Akademi!

På Justitia Akademi vil der blive sat fokus på nogle af retsstatens grundlæggende byggesten som frihedsrettigheder, retssikkerhed og domstolsprøvelse. Som studerende vil du få indsigt og viden om nogle af de samfundsmæssige aktuelle emner på området. Og du vil blive rustet til selv at kunne tage aktiv del i den juridiske samfundsdebat.

Vores nye leder af Justitia Akademi Christina Egelund ser frem til et spændende semester:

”Det seneste år har vi i særdeleshed set, hvordan retsstaten kan komme under pres, på måder man ikke havde forestillet sig for et år siden. Det er vigtigere end nogensinde at unge jurister bliver rustet med en dybere forståelse for retsstatens fundament, vores grundlæggende rettigheder og hvordan juraen bliver til i praksis. Vi har strikket et program sammen, som jeg virkelig glæder mig til at folde ud og præsentere for det kommende hold på Justitia Akademi” siger Christina Egelund.

Vi tager selvfølgelig alle forbehold ift. den pågældende corona-situation og tilpasser kurset herefter.

Justitia Akademi er gratis, men kræver, at du er studerende på kandidatdelen af en af landets jurauddannelser.

Du kan læse mere om akademiet og se hvordan du søger om optagelse her.

Share.

About Author

Comments are closed.