Statusrapport: Retssikkerhed 2021

Jacob Mchangama, direktør i Justitia, udtaler:  

”Selvom Danmark ligger højt på internationale målinger over retssikkerhed og frihedsrettigheder, så har vi i efterhånden mange år set en politisk kultur, hvor man gerne vil ofre borgernes retssikkerhed og frihedsrettigheder til gengæld for at opnå andre mål som for eksempel tryghed i det offentlige rum, handlefrihed for offentlige myndigheder eller mere effektiv efterforskning af forbrydelser. 

Det gør sig også gældende i 2021, med for eksempel regeringens uvillighed til at revidere de ulovlige og vidtgående logningsregler, udvidelsen af adgangen til at bruge udeblivelsesdomme for slet ikke at tale om oprustningen på det konkurrenceretlige område med øget brug af ”dawn raids” overfor danske virksomheder. Coronakrisen har kun forstærket udviklingen og normaliseret tiltag, der før blev regnet for ekstraordinære. 

Danske politikere bør være tilbageholdende med at anse retssikkerhed og frihedsrettigheder som noget selvfølgeligt, som man kan blive ved med at file på, uden at man skader noget fundamentalt. I stedet bør de fokusere på at beskytte de fundamentale rettigheder for borgerne, der udgør fundamentet for vores demokrati. Særligt farligt er det at reducere frihedsrettighederne til et almindeligt gode, der kan afvejes overfor andre goder (for eksempel tryghed), sådan som vores justitsminister har gjort ved adskillige lejligheder, også i 2021.”  

Tænketanken Justitia laver årligt en statusrapport over retssikkerheden i Danmark med fokus på de områder, som Justitia har direkte beskæftiget sig med. Se resume på de næste sider.  

Væsentligste punkter i Statusrapporten 

Retten til privatlivs- og persondatabeskyttelse  

Regeringen har i syv år vidst, at de danske regler om logning er ulovlige. Forslaget til nye logningsregler tager ikke hånd om problemet. 

I kølvandet på to nye domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2021 er det tvivlsomt, om den danske FE-lov er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.  

Retten til retfærdig rettergang  

Den skærpede brug af udeblivelsesdomme er betænkelig, da den stækker tiltaltes ret til at være tilstede i retten. Tiltagenes effektivitet er ikke dokumenteret, og udvidelserne sker på bekostning af retssikkerheden.  

Retten til personlig frihed og bevægelsesfrihed  

Regeringens to tryghedspakker fra 2021 indebærer indgreb i forskellige friheder og rettigheder, herunder forsamlings- og bevægelsesfrihed samt retten til privatliv. Det er tvivlsomt om tiltagene er nødvendige og proportionale, og de indskrænker frihedsrettigheder af hensyn til borgernes ”tryghed”. 

Ytrings- og informationsfrihed  

Regeringens forslag om regulering af sociale medier tager ikke tilstrækkeligt hensyn til ytringsfriheden, og der er en overhængende risiko for en bred og ukvalificeret censur af indhold.  

Udvidelsen af racismeparagraffen, så flere kategorier af personer nyder beskyttelse mod hadtale i form af ”forhånende” og ”nedværdigende” ytringer, er en begrænsning af ytringsfriheden og desuden et ineffektivt middel til at imødegå hadefulde og ekstreme ytringer.   

Retssikkerhed på socialområdet  

Højesterets dom i den såkaldte svømmepigesag bør være en oplagt lejlighed til politisk at overveje, om der bør indføres en godtgørelsesordning for ”velfærdstab”.  

Der er problemer, når det kommer til indberetninger af og opfølgning på magtanvendelse mod børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Mange magtanvendelser indberettes ikke, anbringelsesstederne kender ikke til reglerne, og der mangler en koordineret og systematiseret opfølgning.  

Retssikkerhed under håndteringen af Covid-19  

Virksomhederne afventer fortsat en afklaring på deres retsstilling i forhold til erstatning og kompensation i forbindelse med fremtidige restriktioner. Anbefalingerne fra regeringens arbejdsgruppe, så tyder det ikke på, at anbefalingerne vil tilgodese virksomhedernes retssikkerhed.  

Anklagemyndigheden har i årets løb slået hårdt ned på demonstranter og andre personer, der offentligt har udtrykt modvilje mod regeringens restriktioner i forbindelse med covid-19. Det kan give en negativ påvirkning af borgernes ret til at benytte sig af deres ytringsfrihed ved bl.a. at demonstrere.   

Retssikkerhed på erhvervsområdet  

I marts 2021 trådte en omfattende ændring af konkurrenceloven i kraft, der medførte meget vidtgående ændringer i den måde, hvorpå overholdelse af konkurrencelovens regler håndhæves og kontrolleres. Lovændringen har udvidet myndighedernes beføjelser og medført en række uhensigtsmæssige konsekvenser for virksomhederne.   

Læs også tidligere statusrapporter for 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020. 

Jacob Mchangama er tilgængelig for kommentarer og uddybende oplysninger: 

E-mail: jacob@justitia-int.org Telefon: +45 24 66 42 20