|
|---|
I de senere år har såvel Folketinget og offentlige myndigheder som private organisationer i stigende omfang gjort brug af advokatundersøgelser.Brugen af advokatundersøgelser kan give anledning til betænkeligheder og en række retssikkerhedsmæssige overvejelser.
Det viser både den offentlige debat og den omstændighed, at Advokatrådet i efteråret 2021 har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til en vejledning til advokater for udarbejdelse af advokatundersøgelser og anbefalinger til bedste praksis på området
Justitia har på den baggrund gennemgået i alt 15 advokatundersøgelser og det materiale om disse, som har kunnet tilvejebringes.
Analysen viser et behov for nærmere at afgrænse anvendelsesområdet for advokatundersøgelser, således at advokatundersøgelser kun anvendes i forbindelse med juridiske undersøgelser og ikke i forbindelse med undersøgelse, som har til formål for eksempel at afdække kulturen i en organisation.
Desuden viser analysen et stort behov for større gennemsigtighed og styrkelse af retssikkerheden på området.
For den, som i dag bliver bedt om at medvirke i en advokatundersøgelse, er det således ofte helt uklart, hvad dette indebærer, og hvilke rettigheder og pligter, man har i forbindelse med undersøgelsen. Det gælder, uanset om man er ”anklaget”, ”forurettet” eller ”almindeligt vidne” i forbindelse med denne.
Der findes i dag ingen lovbestemmelser om advokatundersøgelser.
En advokat, som gennemfører en advokatundersøgelse, repræsenterer klienten, altså den, som har bestilt undersøgelsen. Det betyder, at det er klienten, som bestemmer, hvad advokaten skal undersøge (eller undlade at undersøge), og på hvilket grundlag undersøgelsen skal foretages. Advokaten leder undersøgelsen på sin klients vegne og formulerer resultatet. Advokatundersøgelser er altså ikke uvildige i egentlig forstand. Tværtimod kan fremgangsmåden i forbindelse med advokatundersøgelser snarere sammenlignes med den gammeldags, inkvisitoriske straffeproces, hvor anklager og dommer er én og samme person, end med de mere tidssvarende partsprocesser med en uvildig og uafhængig dommer eller opmand, som kendes i moderne, vestlig retspleje og inden for voldgiftsretten.
1. At anvendelsesområdet for advokatundersøgelser afgrænses nærmere, således at det fastslås, at advokatundersøgelser kun bør anvendes i forbindelse med juridiske undersøgelser og ikke i forbindelse med for eksempel undersøgelser, som har til formål at afdække kulturen i en organisation.
2. At det i de advokatetiske regler tydeliggøres, at en advokat ikke må påtage sig arbejde, som ikke er juridisk, medmindre advokaten har de nødvendige kompetencer hertil.
3. At alle advokatundersøgelser indeholder oplysninger om
a. Relationen mellem opdragsgiveren og undersøgeren
b. Kommissoriet for undersøgelsen
c. Grundlaget for undersøgelsen
d. Den kontradiktoriske proces i forbindelse med undersøgelsen
4. At der fastsættes klare retningslinjer for
a. i hvilket omfang, man har pligt til at give oplysninger i forbindelse med en advokatundersøgelse, herunder deltage i et interview
b. hvordan interviews under en advokatundersøgelse bør foregå
c. hvilken form for bistand, man har ret til eller krav på, når man bliver inviteret til et interview
5. At Advokatsamfundet i sin kommende vejledning til advokater for udarbejdelse af advokatundersøgelser og anbefalinger til bedste praksis på området fastsætter retningslinjer for
a. indsamling og håndtering af data i forbindelse med gennemførelsen af advokatundersøgelser, herunder for, hvordan indsamlingen af personoplysninger i forbindelse med en advokatundersøgelse kan begrænses på en sådan måde, at der med sikkerhed er hjemmel til at behandle oplysningerne.
b. i hvilket omfang og på hvilken måde, de personer, som er berørt af en advokatundersøgelse, skal have adgang til kontradiktion.
c. hvornår en undersøgelsesrapport vedrørende en advokatundersøgelse kan eller skal offentliggøres, om rapporten skal offentliggøres i sin fulde længde, eller om der alene bør udarbejdes et resumé, samt i hvilket omfang de oplysninger, som er indeholdt i undersøgelsesrapporten, bør anonymiseres.
Se oversigt over undersøgelsens 15 advokatundersøgelser holdt op mod Danske Advokaters kriterier for, hvornår der er tale om en uvildig undersøgelse
Læs Weekendavisens dækning af analysen.
Analyse: Retssikkerhed og gennemsigtighed i advokatundersøgelser [PDF]
Weekendavisen: Malplacerede jurister [LINK]
