Justitia på Folkemødet 2022

0

Justitia deltage på Folkemødet. Vi arrangere en debat i Institut for Menneskerretigheders telt med titlen “Bruges velfærdsstaten som digitalt eksperiment?” herudover deltager Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson i en række debatter.

Vi har samlet de arrangementer, som vi står for eller deltager i her:

Torsdag 16. juni 2022

Titel Bruges velfærdsstaten som digitalt eksperiment?
Om eventet Digital automatisering og kunstig intelligens vokser hastigt i den offentlige sektor. Det er særligt de store velfærdsområder, som står for skud. Målet er at effektivisere sagsbehandlingen, men der opstår en række dilemmaer af bl.a. retssikkerhedsmæssig, menneskeretlig og etisk karakter. Det gælder når den menneskelige kontakt erstattes med en robot, når myndigheder får større viden om borgernes liv gennem indsamling af store mængder data, og når kunstig intelligens bruges til at forudsige borgernes beslutninger. Hvilke krav skal vi stille til ny teknologi i den offentlige sektor, hvem skal bestemme farten på udviklingen, og hvordan skal vi håndtere, at 17-22% af befolkningen er digitalt udsatte i et land, som flere gange er kåret som verdensmester i digitalisering?
Tid 16. juni 2022 14:00 – 14:45
Sted B16 – Menneskerettighedsteltet
Deltagere Christian Harsløf, Direktør, KL – Tanja Franck, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen – Louise Holck, Direktør, Institut for Menneskerettigheder – Birgitte Arent Eiriksson, Vicedirektør, Justitia – Johan Busse, Formand, Dataetisk Råd

Titel Hvordan redder vi retssikkerheden?
Om eventet Mink-sagen, Tibet-sagen, Rigsretssagen, Corona-lovgivning, mv. Det skorter ikke med eksempler på, at den er gal med retssikkerheden, magtudøvelsen og lovkvaliteten, men hvad skyldes det? Er juristers rolle i centraladministrationen og samfundet generelt for nedadgående? Eller går det bare for stærkt? Og hvordan sikrer vi grundrettighederne for borgere og virksomheder? De spørgsmål og mange flere stiller vi et panel af eksperter, når Danske Advokater og Advokatsamfundet tager temperaturen på retssikkerheden. Kom og deltag i debatten!
Tid 16. juni 2022 16:00 – 17:00
Sted B18 – Advokaternes telt
Deltagere Bo Smith, tidl. departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Selvstændig – Louise Holck, Direktør, Institut for Menneskerettigheder – Birgitte Arent Eiriksson, Vicedirektør, Justitia – Paul Mollerup, Administrerende direktør, Danske Advokater – Andrew Hjuler Crichton, Generalsekretær, Advokatsamfundet – Søren Møller Andersen,  Chef for kommunikation og Public Affairs, Danske Advokater

Fredag d. 17. juni 2022

Titel Etisk brug af AI og data i effektiv sagsbehandling
Om eventet AI og data er begge ord, som i de seneste år har delt vandene. Trods de markante holdninger ved de fleste af os kun meget lidt om, hvordan disse værktøjer i dag bruges af den danske stat til at sikre en effektiv kontrol med bl.a. skattebetalingen, rigets finanser eller indsatsen mod kriminalitet. I denne debat sætter vi fokus på netop denne brug og de mange, fremtidige muligheder, der findes med teknologien. Samtidig rejser vi de centrale etiske spørgsmål om borgernes beskyttelse i den igangværende udvikling.
Tid 17. juni 2022 09:00 – 10:00
Sted F19 – Rud Pedersen – Skurvognen
Deltagere Christina Egelund, Særlig politisk udvikler, Dansk Industri – Birgitte Arent Eiriksson, Vicedirektør, Justitia

Titel Danmark elsker overvågning
Om eventet Den danske stat er glad for overvågning! Vi logger vores borgeres internettrafik, selvom det er ulovligt. Vores justitsminister mener, at ”med overvågning stiger friheden”. Vores statsminister vil gerne løse problemet med overgreb på kvinder i nattelivet med flere overvågningskameraer. Politikere drømmer om at udbygge digital dataindsamling om borgerne og brugen af kunstig intelligens, så kommunen for eksempel automatisk kan få besked om at lave en børnesag på dig, hvis du som borger misser en tandlægeaftale, er skilt og dit barn kommer for sent i skole ofte. Og så har vi ladet amerikanske efterretningstjenester snage i data om danskerne i årevis. Silkeborg Højskole og Cybernauterne inviterer til debat, hvor Birgitte Arendt Eiriksson fra Dataetisk Råd, Rasmus Malver fra Foreningen mod Ulovlig logning og en repræsentant fra Dansk Kvindesamfund diskuterer, hvilke konsekvenser den overvågningsivrige stat og de mange nye digitale tiltag kan have for borgernes frihed og retssikkerhed.
Tid 17. juni 2022 12:00 – 13:00
Sted A9 – Højskolerne
Deltagere Repræsentant, Dansk Kvindesamfund – Birgitte Arent Eiriksson, Vicedirektør, Justitia – Rasmus Malver, Jurist, Foreningen mod ulovlig logning.

Titel Barnets retssikkerhed
Om eventet RETSSIKKERHD ER OGSÅ FOR BØRN Med denne debat sætter vi fokus på, hvad der skal til for at forbedre retssikkerheden for anbragte og udsatte børn og unge, så vi kan hjælpe dem med til at få kendskab til egne rettigheder og ikke mindst give dem en følelse af at blive set, hørt og forstået i systemet, i egen sag og i eget liv. Det er helt afgørende for et barns trivsel og tillid til systemer, at det inddrages i de beslutninger, som myndighederne træffer i dets liv. BARNETS RETSIKKERHED ER BLEVET GLEMT Til trods for mange års kritik af børneområdet har regeringen ikke, i forbindelse med arbejdet med ”Børnene Først”/”Barnets Lov”, fundet anledning til at forholde sig til: – hvordan vi får kommunerne til at overholde lovgivningen og nedbringe antallet af sagsbehandlingsfejl? – hvordan vi giver børnene flere og bedre klagemuligheder? – hvordan vi sikrer børnene UVILDIG støtte, der kan hjælpe dem i børnehøjde med at forstå anbringelsesprocessen og deres rettigheder i forhold til kommunen?
Tid 17. juni 2022 16:30 – 17:30
Sted B18 – Advokaternes telt
Deltagere Pernille Skipper, Ligestillings-, Social- og Psykiatriordfører, Enhedslisten – Birgitte Arent Eiriksson, Vicedirektør, Justitia – Mette Thiesen, Medlem af Folketinget, Nye Borgerlige – Gitte Leth Thomsen, Advokat, Barnets Stemme – David Pedersen,  Bestyrelsesformand, De Anbragtes Vilkår – Sanne Møller, Jurist og partner, Embedsværket.

Lørdag d. 18. juni 2022

Titel Er Danmark egentlig en retsstat?
Om eventet Borgerretsfonden inviterer til debat om status for vores retssamfund med markante aktører i panelet: Mød Jesper Olsen fra Transparency International Danmark, Mads Pramming, advokat og manden bag sagen om de grønlandske børn og Godhavnsdrengene og Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitsia, med blandt andet fokus for retssikkerheden omkring den kriminelle lavalder og hvad der sker, når sagsbehandlingstider i det offentlige sætter borgernes liv på pause. Med i debatten er også Hanne-Marie Motzfeldt, jurist og formand for Borgerretsfondens bestyrelse. Moderator: Journalist og techkritiker, Anders Kjærulff Læs mere på borgerretsfonden.dk
Tid 18. juni 2022 09:00 – 10:00
Sted F13 – Røgeriets Debattelt
Deltagere Mads Pramming, advokat, pramming advokater – Hanne Maria Motzfeldt, bestyrelsesmedlem, borgerretsfonden – Anders Kjærulff, Teknologikritiker, Analogiseringsstyrelsen – Birgitte Arent Eiriksson, Vicedirektør, Justitia – Jesper Olsen, Formand, Transparency International Danmark.

Titel Må algoritmen bestemme?
Om eventet I hvor høj grad må algoritmer tage beslutninger i vores liv – uden at der kommer menneskeøjne på? Er det ok, at algoritmen klarer sagsbehandlingen af din stjålne cykel? Må algoritmen give karakterer i Folkeskolen eller i gymnasiet? Må algoritmen fastsætte din ejendomsværdi? Vi vil drøfte muligheder, udfordringer og etik, når vi tager debatten om, hvor grænsen går for, hvilke beslutninger algoritmer må tage i det offentlige og det private.
Tid 18. juni 2022 14:00 – 14:45
Sted G3 – F&P
Deltagere Uffe Rabe Krag, Politisk chef, Forbrugerrådet – Nynne Bjerre, Moderator – Thomas Brenøe, vicedirektør, Forsikring & Pension – Mikkel Flyverbom, professor, CBS – Birgitte Arent Eiriksson, Vicedirektør, Justitia.

 

Share.

About Author

Vicedirektør / COO

Comments are closed.