|
|---|
Med +900 sider udkast til lovforslag om barnets lov udmønter Regeringen aftalen om Børnene Først fra maj 2021. Selvom ambitionerne er gode og der generelt er gode takter, påpeger Justitia en række punkter, hvor enten retssikkerheden for børn og forældre svækkes eller hvor det, der skal lyde som nye rettigheder til børn og unge, måske i virkeligheden ikke er det.
Lovinitiativet har til formål at skabe et børnesyn, der både i lovgivning og i praksis skal sikre, at børn og unge ses i deres egen ret, får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets eller den unges stemme får større betydning i sagsbehandlingen. Justitia finder det generelt positivt, at børn får flere rettigheder, og at barnets eller den unges stemme tillægges større betydning i mødet med de sociale myndigheder. Det er dog for Justitia helt afgørende, at børnenes og de unges retssikkerhed ikke herved forringes.
”I det omfattende lovforslag har vi identificeret flere initiativer, som vil medføre risiko for en egentlig forringelse af børnenes retsstilling. Hvis nye rettigheder ikke følges af passende retssikkerhedsgarantier, kan de i praksis betyde en forringelse af retssikkerheden for udsatte børn og unge. Det skal eksempelvis være muligt for barnet at klage over beslutninger og det skal aldrig være op til barnet selv at varetage egne rettigheder. Det er helt centralt at en rettighedsbaseret tilgang ikke træder i stedet for reel inddragelse af børn og unge” Siger advokat Mette Fjord Kristensen.
I lovudkastet er der et generelt fokus på at afbureaukratisere området med færre proceskrav og regelforenkling. Begrundelsen er at ville flytte ressourcer fra sagsbehandling til reelt arbejde for de udsatte børn og familier. Ministeriet fremhæver i den forbindelse, at der herudover kan være behov for større frihed til sagsbehandlernes skøn med færre procesregler.
” Justitia finder det positivt, hvis de foreslåede ændringer medfører en bedre indsats over for børnene og de unge. Det er dog afgørende, at ændringerne ikke sker på bekostning af retssikkerheden. Det er bekymrende, hvis ophævelse af bl.a. sagsbehandlingsfrister medfører, at sagsbehandlingstiden forlænges eller at sagsbehandlingstiden bliver afhængig af, hvilken kommune eller hvilken medarbejder i kommunen, der behandler den konkrete sag. ” Siger advokat Mette Fjord Kristensen.
Høringssvaret indeholder desuden en række nedslag og eksempler, hvor de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af lovudkastet kan genoverveje og Justitia udtrykker betænkeligheder i forhold til forslaget om mulighed for tvangsadoption inden barnets fødsel. Justitia anbefaler også, at lovinitiativet følges op med en styrkelse af fagpersoners kompetencer og uddannelse, så det sikres, at de nødvendige faglige kompetencer fuldt ud er til stede. Endelig finder Justitia Børns Vilkårs forslag om etablering af en ordning vedrørende børnerettighedsrådgivere meget positivt.
For kort høringsfrist
Endeligt er Justitia nødsaget til at adressere den meget korte høringsfrist på 19 arbejdsdage på et lovforslag på over 900 sider plus en omfattende følgelov på knap 500 sider. De to lovudkast er så omfattende og giver anledning til så en lang en række af principielle spørgsmål, at høringsfristen burde have været fastsat til væsentligt længere end 4 uger. Dette ville have medvirket til, at alle relevante interessenter ville have haft en reel mulighed for at udarbejde et fyldestgørende høringssvar.
For spørgsmål og kommentarer
Mette Fjord Kristensen
Mobil/Cell +45 61 10 31 83, E-mail: mettefk@justitia-int.org
