Det er ofte de store skandaler i retsstaten, som fylder i mediebilledet og i samtalerne ved middagsbordene. Det er der mange gode grunde til, men det betyder også, at man let overser, at der i effektiviseringens navn løbende er blevet filet på retsstatens grundpiller med tiltag og lovændringer, der får retsstaten til at erodere indefra.
Hvis man hurtigt skal tage temperaturen på den danske retsstat, ser det ud til at gå meget godt. Danmark ligger på et meget højt niveau i internationale målinger om beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder og retssikkerhed.
I 2022 blev Danmark rangeret som et af de lande, der har den bedste beskyttelse af borgerrettigheder i den årlige opgørelse fra Freedom House, og på indekset over retsstatsprincippet hos World Justice Project indtager Danmark en flot førsteplads.
På trods af den flotte placering i internationale målinger om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og retssikkerhed er den danske retsstat særligt i de seneste år blevet ramt af en række store skandalesager. Det gælder f.eks. Tibetsagen, instrukssagen, minksagen og den stadig verserende FE sag, hvor sagens omfang og konsekvenser stadig ligger åbne.
Sager af denne karakter, og ikke mindst den udøvendes magts forsøg på at holde dem skjult, slår store revner i vores retsstat og undergraver befolkningens tillid til staten. Derfor er det også meget vigtigt, at sådanne sager bliver afsløret, undersøgt og beskrevet, og at de ansvarlige stilles til ansvar.
Det er dog ikke kun de store skandalesager, som vores retsstat slår sig på. Retsstaten kan også erodere langsomt indefra, når borgernes retssikkerhed og rettigheder løbende udsættes for forringelser.
