Skal man kunne miste sociale ydelser, hvis man ikke er digital?
I dag har en principiel sag mod Ankestyrelsen været for Retten i Kolding med Justitia som biintervenient.
Kort opsummering af sagen
Alexander mistede 10 dages sygedagpenge, fordi han ikke rettidigt fik svaret på en besked i e-Boks, hvor han skulle udfylde et skema indenfor en frist på 8 dage. Alexander har ingen digitale kompetencer og kan ikke selv logge på e-Boks. Selvom Alexander opfylder betingelserne for at blive fritaget, hvilket han også senere blev, havde han fulgt myndighedernes anbefaling om at forsøge at være digital med hjælp fra en pårørende. Normalt har Alexanders hustru varetaget hans digitale ærinder, men hun var i den pågældende periode bortrejst for at besøge sin syge søster. Hertil kommer, at den sms-notifikation, som man modtager, når man har modtaget post i e-Boks, ikke virkede på dette tidspunkt. Da Alexanders hustru kom hjem, blev de opmærksomme på fristoverskridelsen, men skaden var allerede sket, og Alexander mistede en del af sine sygedagpenge, som bl.a. resulterede i, at han var nødsaget til at låne penge af sine børn til at dække udgifter til husleje og mad.
I Alexanders vidneudsagn sagde han bl.a.: ”Lige så snart jeg kommer til en skærm, så føler jeg mig som en ordblind. Jeg kan kun finde ud at bruge de ting, hvis jeg har en, der sidder ved siden af.”
Alexanders hustru afgav ligeledes vidneudsagn, hvor hun bl.a. berettede at: ”Vi har prøvet at lære ham det mange gange, men det er som om, at han er blind for det. Det er svært for ham.”
Advokat Mads Pramming udtaler efterfølgende om sagen: ”Hvis man skulle vælge en sag, som skulle kunne ændre retstillingen på dette område, er det denne sag. Det er et klokkeklart eksempel på, at manglende digitale kompetencer er en undskyldende omstændighed og burde være grund til dispensation. Samfundet har ændret sig med digitaliseringen og vi kan med denne sag rykke retspraksis med.”
Det principielle
Man kan være berettiget til dispensation for fristoverskridelsen, jf. sygedagpengelovens § 38, stk. 7, hvis der foreligger ”andre undskyldende forhold”. Det principielle ligger altså i, om manglende digitale kompetencer, i særlige tilfælde kan betragtes som en undskyldende omstændighed.
Justitia har valgt at biintervenere i sagen, fordi vi mener, at digital udsatte ikke har den samme retssikkerhed, som den øvrige befolkning i mødet med den digitale offentlige sektor, og at digitalt udsathed i efter omstændighederne skal kunne betragtes som en undskyldende omstændighed, der kan medføre dispensation i sager som Alexanders.
I direktør Birgitte Arent Eirikssons biinterventionsindlæg fremførte hun bl.a.: ” Myndighederne og lovgiver er bekendte med, at der er et meget stort antal borgere, som ikke kan begå sig digitalt. Alligevel fortsætter digitaliseringen af den offentlige sektor i fuld fart, mens der satses på øget direkte hjælp til de digitalt udsatte borgere og øget hjælp gennem pårørende og andre netværkspersoner. Dette kan vi både se i den seneste digitaliseringsstrategi og i den efterfølgende aftale om indsatser for digital inklusion. Samtidig er der kun gjort ganske lidt for at gøre det lettere at ansøge om digital fritagelse, og denne proces er derfor stadig meget ressourcekrævende.”
I årtier er vores samfund i stigende omfang blevet digitaliseret, og 25 % af den voksne befolkning vurderes at have vanskeligheder ved at anvende de obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger. Udviklingen er gået hurtigt, og mange borgere bliver hægtet af og oplever et tab af selvstændighed og værdighed. Alligevel har mange forsøgt at begå sig digitalt enten selv eller med hjælp fra pårørende, hvilket svarer til den gennemgående opfordring fra myndighederne. I de to seneste udspil fra Digitaliseringsministeriet er det blevet en smule lettere at søge om fritagelse, men hovedløsningen på de digitalt udsattes problemer er stadig, at de først og fremmest skal forsøge at begå sig digitalt og anvende hjælp fra deres pårørende.
Problemet er, at når borgerne på bedste vis forsøger at leve op til statens forventninger og opfordring til at være digital, så følger deres retssikkerhed ikke med. Hvis Retten i Kolding skulle finde, at manglende digitale kompetencer efter omstændighederne kan betragtes som en undskyldende omstændighed i en helhedsvurdering, kan vi rette en smule op på retssikkerheden for de digitalt udsatte.
Efter retssagen udtaler Justitias direktør Birgitte Arent Eiriksson: ”Jeg håber, at Alexander vinder denne sag. Hans retssikkerhed har lidt et knæk, fordi han er blevet straffet for ikke at have anmodet om fritagelse for Digital Post og digital selvbetjening inden han overhovedet vidste han havde brug for det. Samtidig vil sagen kunne få betydning for mange andre digitalt udsatte borgere, der ligesom Alexander, er nødt til at være digitale for at blive ikke-digital”
Der falder dom i sagen d. 11. oktober kl. 14.00.
