Justitias administrerende direktør Jacob Mchangama kritiserer i dagens Berlingske prof. emeritus Ditlev Tamm for sit ændrede syn på ytringsfriheden.
Mchangama skriver bl.a.: “Da anklagemyndigheden i februar 2017 rejste tiltale mod en dansk mand for at afbrænde koranen og lægge en video heraf op på internettet, udtalte Tamm til Kristeligt Dagblad: »Det er en utidig måde at håndhæve straffeloven på, og man kan kun håbe på en frifindelse.« …
Hvorfor har Tamm skiftet holdning? Hvorfor truede det ytringsfriheden med en straffesag for koranafbrænding i 2017, mens ytringsfriheden ingen skader lider af en sådan strafferetlig forfølgning i 2023?”