Aftalen om Bandepakke IV er nu faldet på plads med 44 tiltag. Der er flere positive elementer herunder styrkelse af den forebyggende indsats og mulighederne for at forlade bandemiljøet, ligesom der ses en mindre forbedring af den meget kritiserede ordning om Ungdomskriminalitetsnævnet. Hovedparten af tiltagene må dog betegnes som mere af det vi kender – flere beføjelser til polititiet, strafskærpelser og indskrænkning af den dømtes frihedsrettigheder.
Justitias direktør Birgitte Arent Eiriksson udtaler: ”Det er naturligvis helt legitimt at øge indsatsen mod bandekriminalitet, og at politiets beføjelser justeres i takt med, at kriminalitetsbilledet ændrer sig. Men tiltagene skal stadig overholde menneskeretlige forpligtelser og retsstatslige principper mv., hvor særligt vilkårlighed, proportionalitet og dømtes frihedsrettigheder ses at være udfordret i den nye bandepakke.”
Nedenstående tiltag giver anledning til særlig bekymring i Justitia:
- Styrket opholdsforbud
Tiltaget om at ændre grundlaget for at idømme opholdsforbud, så det er tilknytningen til bandemiljøet på gerningstidspunktet og ikke domstidspunktet, der er afgørende for, om der kan gives opholdsforbud. Dette vil imidlertid kunne indebære en uproportional og unødvendig indskrænkning af den dømtes ret til at bevæge sig frit.
Da der kan gå lang tid mellem gerningstidspunkt og domsafsigelse, nogle gange flere år, er der samtidig risiko for, at der kan opstå en negative effekt, hvis den pågældende i mellemtiden har forladt rocker/bande-miljøet.
Herudover kan det tilføjes, at varetægtsfængsling ved overtrædelse i førstegangstilfælde kan forekomme uproportionalt. Det samme gælder udvidelse af anvendelsen af opholdsforbud til også at gælde ved overtrædelse af knivloven.
- Forbud mod kontakt med andre bandemedlemmer
Tiltaget om at forbyde dømte bandekriminelle at kontakte hinanden efter afsoning af straf er meget vidtgående og må betragtes som en form for ekstra straf, der i praksis vil opleves som meget indskrænkende i forhold til den personlige frihed.
Det gælder selvfølgelig særligt for personer, som har afsonet deres straf og ikke ønsker at fortsætte en kriminel løbebane. At overtrædelse som udgangspunkt skal medføre fængselsstraf vil også kunne anses for uproportionalt.
- Dømte bandemedlemmer skal kunne fratages børne- og ungeydelser
Fratagelse af sociale ydelser til dømte kriminelle er et ”strafferetligt vildskud”, som Justitia tidligere har udtalt sig kritisk om. Det er derfor ikke anbefalingsværdigt at udvide den såkaldte karantæneordning, så også børne- og ungeydelsen kan fratages personer, som har afsonet deres straf.
Se Justitias tidligere analyse om strafferetlige vildskud: https://justitia-int.org/rapport-strafferetlige-vildskud-andre-foelger-af-strafbare-handlinger-end-straf/
- Et nyt rejseforbud til personer, der er dømt for grov grænseoverskridende kriminalitet
Det foreslåede rejseforbud er endnu et strafferetligt vildskud og går langt ud over den konkrete sag. At forbyde mennesker, der har afsonet deres straf, at rejse til andre lande, griber ind i retten til at bevæge sig frit og vil i mange sager kunne anses som uproportionielt.
- Børn og unge i fødekæden til banderne skal i øget omfang i Ungdomskriminalitetsnævnet
Justitia har sammen med Børns Vilkår og Red Barnet tidligere anbefalet at afskaffe Ungdomskriminalitetsnævnet for de 10-14-årige børn. På denne baggrund må det anses som stærkt betænkeligt, at man nu overvejer at udvide anvendelsesområdet for nævnet. Justitsministeren skal dog have ros for at tage retssikkerhedsmæssige hensyn med i overvejelsen af en mulig udvidelse. Herudover ser vi positivt på initiativet, som skal øge fleksibilitet ungekriminalforsorgens tilsyn.
- Udvidelse af TV-overvågning
I aftalen fremgår det, at adgangen til TV-overvågningen skal udvides fra 30 meter til 100 meter.
Der må stilles store spørgsmålstegn ved denne udvidelse er et egnet og effektivt redskab til at opnå det ønskede formål, og om dette indgreb i borgeres frihedsrettigheder står i et rimeligt forhold til det, der kan opnås med tiltaget. Det bemærkes i den forbindelse at undersøgelser, at TV-overvågning ikke har en målbar effekt på vold, og at det også erkendt at tidligere justitsminister Nick Hækkerup i forhold til bandernes voldsudøvelse. Det vil derfor alene kunne få betydning for politiets efterforskning af sager, som de har fået kendskab til. Afhængigt af den konkrete udformning af forslaget vil der derfor være risiko for, at tiltaget vil kunne blive anset for uproportionalt og unødvendigt i en demokratisk retsstat.
