Fra 1966 og frem til 1991 blev der opsat mere end 4.500 spiraler på næsten halvdelen af de fødedygtige piger og kvinder i Grønland. Den såkaldte “Spiralkampagne” omfattede piger helt ned til 12 år, og indgrebet skete i flere tilfælde uden samtykke fra kvinderne, pigerne eller pigernes forældre.
Med bistand fra advokat Mads Pramming har 143 grønlandske kvinder, som fik opsat spiral i perioden, nu valgt at stævne den danske stat for krænkelse af deres menneskerettigheder. Fælles for kvinderne i sagsanlægget er, at de har oplevet det som et voldsomt overgreb, der for mange af dem også har haft alvorlige konsekvenser både i forbindelse med indgrebet, og senere i livet, som for mange er endt i barnløshed og/eller udvikling PTSD, angst og depression.
Advokatsamfundet og Justitia har valgt at støtte op om sagen i deres fælles retssagsprojekt (se boks nedenfor) og har bistået i at opnå dækning af omkostninger til retssagen, som nu støttes af Dreyers Fond.Sagens kerne er, om den danske stat kan gøres ansvarlig for de menneskerettighedskrænkelser, som sagsøgerne var udsat for. Sagen vil dermed indebære en prøvelse af både nationale regler og internationale retsregler. Der har ikke tidligere været en sag for de danske domstole, der har omhandlet systematiske overtrædelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og artikel 8 begået af den danske stat. Det er meget principiel sag, som samtidig giver genlyd ud over Danmarks grænser.
”Stævningen indeholder nogle rystende personlige beretninger. De grønlandske kvinder været udsat for et voldsomt overgreb, der har ført til sterilisation i kortere eller længere perioder, og flere af kvinderne har samtidig mistet evnen til at få børn eller fået andre alvorlige mén. Nu skal vi have prøvet, om menneskerettighederne beskytter den enkelte borger mod sådanne overgreb fra staten, og det er mit håb, at sagen kan bringe en følelse af retfærdighed ind i tragedien”, siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia.
”Det er vigtigt, at den her sag bliver rejst, da vi har en stor gruppe kvinder i Grønland, som har været udsat for en behandling, som vi mener er yderst problematisk. Kvindernes sag rummer nogle principielle juridiske spørgsmål om krænkelse af borgeres retssikkerhed, som vi gerne vil være med til at få prøvet af ved domstolene, og derfor er vi meget tilfredse med, at vi via har kunnet bidrage til at rejse finansiering til at sagen kan føres. Vi ser den som en vigtig del af vores løbende arbejde med at forbedre retssikkerheden for alle borgere i Grønland,” siger Andrew Hjuler Crichton.
Spiralkampagnen er en betegnelse for en periode i Grønlands historie, hvor tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiraler uden deres informerede samtykke. Det estimeres at mere end 4500 grønlandske kvinder fik opsat spiral i perioden.
Baggrunden for spiralkampagnen:
I 1960’erne var den grønlandske befolkningsvækst stigende, og danske myndigheder var bekymrede over de sociale og økonomiske konsekvenser. De mente, at en begrænsning af befolkningsvæksten var nødvendig for at fremme Grønlands udvikling.
Opsætning af spiraler:
Som led i denne strategi begyndte danske læger og sygeplejersker at tilbyde grønlandske piger og kvinder gratis spiraler. Ofte blev information om bivirkninger og risici ved spiraler undladt, og kvinderne fik ikke altid et reelt valg om, hvorvidt de ville have en spiral.
Konsekvenser af spiralsagen:
Spiralsagen har haft en række negative konsekvenser for grønlandske kvinder. Mange kvinder oplevede bivirkninger som smerter, blødninger og infektioner og efterfølgende problemer med at blive gravide, som for mange af kvinderne endte i barnløshed. Desuden har sagen skabt mistillid til det danske sundhedsvæsen og ført til en følelse af magtesløshed og alvorlige traumer hos de berørte kvinder.
Retssagsprojektet
Justitia og Advokatsamfundet samarbejder om at få prøvet principielle sager ved domstolene. Løbende identificeres sager af principiel karakter, hvor de to organisationer hjælper med at søge finansiering af sagernes omkostninger og sætte offentlig fokus og politisk opmærksomhed på sagernes principielle problematikker. Af tidligere sager, som har indgået i retssagsprojektet, kan nævnes den såkaldte “svømmepigesag” som handlede om muligheden for økonomisk godtgørelse for velfærdstab, når kommunen uberettiget fratager en borger den hjælp, som vedkommende ifølge loven har ret til. Endvidere kan nævnes en verserende sag om en somalisk pige, som blev svigtet af både kommunen og Udenrigsministeriet, da hun mod sin vilje blev sendt til en genopdragelseslejr i Somalia.
- For yderligere kontakt: Advokat Mads Pramming Telefon 2727 6165 mads@ehmerpramming.dk
- Advokatsamfundet: Kommunikations- og pressechef, Rasmus Holm Thomsen 2679-8350 / rht@advokatsamfundet.dk
- Justitia: Kommunikationschef, Søren Staghøj 25485912/soren@justitia-int.org
