Jurister peger på en række problemer med loven
Andre jurister er slet ikke beroliget og peger på en række problemer med lovgivningen.
Nogle eksempler:
- Allerede i 2021 gjorde Skatteministeriet det klart, at man ikke vil oplyse borgerne om overvågningen, selvom det er et krav ifølge de almindelige persondataregler. Her henviser ministeriet til en undtagelse i loven, der tilsidesætter underretningspligten, hvis det vil kræve en uforholdsmæssig stor eller ”umulig” indsats at underrette samtlige registrerede.
- 2021-loven er i strid med privatlivsbeskyttelsen i den europæiske menneskerettighedskonvention og i EU’s charter om individers grundlæggende rettigheder, vurderer Tænketanken Justitia. Ifølge Justitia er loven alt for bred og overholder dermed ikke kravet om en klar, afgrænset og forudsigelig lovhjemmel.
- Både Justitia og Dataetisk råd vurderer, at loven formentlig ikke overholder EU-chartrets proportionalitetskrav. Skattevæsenets AI-overvågning omfatter sandsynligvis millioner af borgere, men et indgreb i borgernes ret til privatliv kun kan ske, når det er ”strengt nødvendigt”.
Alt det er Jeppe Bruus bekendt med, for kritikken blev fremlagt af Justitia på en åben høring i skatteudvalget i 2022.
