Blev 2014 året, hvor borgernes retssikkerhed kom på dagsordenen? Fik virksomheder og borgere styrket eller svækket deres grundlæggende retssikkerhedsgarantier i det forgangne år? Og på hvilke retssikkerhedsmæssige områder tegner der sig en udvikling, der bør få advarselslamperne til at blinke?
Danmarks juridiske tænketank – Justitia – har foretaget en gennemgang af både den politiske og retlige udvikling i det forgangne år, der på forskelligvis har fået og kan få konsekvenser for grundlæggende retssikkerhedsgarantier i Danmark. Statusoversigten er ikke udtømmende og behandler alene udvalgte eksempler inden for følgende emner: forbuddet mod nedværdigende og umenneskelig behandling, privatlivs- og persondatabeskyttelse, frihedsberøvelse, ytrings- og informationsfrihed, effektiv domstolsprøvelse samt magtfordeling.
”Statusoversigten viser, at retssikkerheden i Danmark er blevet forringet på en række områder. Særligt vækker udviklingen i forholdet mellem terrorbekæmpelse og ytringsfrihed bekymring. Her har vi nemlig i 2014 set en spirende tendens til, at ytringer sidestilles med fremme eller billigelse af terror. I Højesterets dom mod ROJ-TV medførte partisk og ikke-uafhængig journalistik til fordel for en terrorgruppe fortabelse af sendetilladelse, og i dommen mod Said Mansour, og senest tiltalen mod to danske Syrienkrigere, blev der bl.a. lagt vægt på opslag og links på Facebook. Afgørelserne understreger, at en række bestemmelser i straffeloven både kan få konsekvenser for journalistik og ytringer, selvom der ikke er tale om ytringer, der opfordrer til eller har resulteret i konkrete terrorhandlinger. Det er både vigtigt og legitimt at bekæmpe terror. Men det bør ikke ske gennem en indskrænkning af ytringsfriheden. I stedet bør fokus være på at straffe de faktiske terrorhandlinger, der begås i f.eks. Syrien og Irak”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.
”Også den nye offentlighedslov og EU-Domstolens afgørelse om ”retten til at blive glemt” har sat ytrings- og informationsfriheden under pres. Offentlighedslovens § 24 er f.eks. blevet brugt til at nægte pressen aktindsigt i dokumenter vedrørende sager af stor samfundsmæssig interesse, ligesom ”retten til at blive glemt” har medført fjernelse af næsten 800 links til hjemmesider, herunder nyhedshistorier fra etablerede medier”, fortsætter Jacob Mchangama.
Også når det handler om selve fundamentet for en velfungerende retsstat, er der sket væsentlige forringelser.
””Retten til at få ret” og adgangen til domstolene udgør fundamentet for en velfungerende retsstat. Alligevel er der sket en forringelse af almindelige borgeres og virksomheders adgang til domstolene. Danmark er et af de lande, der bruger den mindste andel af BNP (0,1 pct.) på sit retssystem. Det er ikke i sig selv et problem. Men i indeværende år er appeladgangen f.eks. blevet forringet for en række sagstyper ved bl.a. at hæve beløbsgrænsen til 20.000 kr., give landsretten mulighed for at forhåndsafvise ankesager og afskaffe muligheden for anke sager om tvangsfjernelse af børn. Herudover er retternes sagsbehandlingstider fortsat meget lange. Udviklingen bør give anledning til bekymring. For hvis vi fortsætter ad den vej, ender vi med at beskære en af retsstatens grundpiller så langt ned, at huset tipper,” siger advokat Casper Christensen, Justitia.
2014 har dog også budt på visse retssikkerhedsmæssige forbedringer. F.eks. er logningen af internetsessioner blevet ophævet, SKAT har skrinlagt oprettelsen af en tjeneste, hvor borgere anonymt kunne angive hinanden for overtrædelse af skattelovgivningen, et nyt lovudkast skal nedbringe omfanget af tvang i psykiatrien, ligesom Folketingets Ombudsmand har understreget vigtigheden af offentligt ansattes ytringsfrihed.
Nærværende statusoversigten vedrører alene udvalgte retsområder og skal således ikke opfattes som udtryk for en udtømmende eller fuldstændig dækkende gennemgang. Fra og med 2015 vil Justitia udgive en mere omfattende og detaljeret årlig statusoversigt vedrørende retssikkerhed i Danmark.
Læs statusoversigten her
