Justitia har i en ny analyse set på retsgrundlaget for brugen af hemmelige ransagninger samt udviklingen i anvendelsen heraf.
Muligheden for brugen af hemmelige ransagninger, hvor hverken den mistænkte eller andre får at vide, at politiet har været på uanmeldt besøg, blev indført i retsplejeloven i 1997 i forbindelse med rockerkrigen, og udvidet i forbindelse med terrorpakke I i 2002. Hemmelige ransagninger var således oprindeligt forbeholdt sager om alvorlig kriminalitet som narkokriminalitet, røveri, drab, terror og med udvidelsen i 2013 også økonomisk kriminalitet. Hemmelige ransagninger udgør et indgreb i grundlovens § 72 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, vedrørende boligens ukrænkelighed og retten til privatliv. Af Strafferetsplejeudvalgets betænkning 1159/89 om ransagning under efterforskning fremhæves det derfor også, at dette efterforskningsskridt alene skulle benyttes i ”absolutte undtagelsestilfælde”.
Af et nyt folketingssvar fra Justitsministeriet fremgår det imidlertid, at hemmelige ransagninger har været anvendt ca. 2.000 gange i perioden 2012-2014, hvilket svarer til ca. 667 ransagninger i gennemsnit om året. Til sammenligning blev der i årene 2009-2010 kun gennemført ca. 100 ransagninger i gennemsnit årligt. Udviklingen indikerer således, at hemmelige ransagninger som efterforskningsmiddel langt fra kun anvendes i undtagelsestilfælde.
”Hemmelige ransagninger er et alvorligt indgreb i både retten til privatliv og boligens ukrænkelighed, som bl.a. er beskyttet både i grundlovens § 72, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 8 og EU’s Charter om Grundlæggende Menneskerettigheder art. 7. Det er derfor bekymrende, når det viser sig, at politiet alene inden for de seneste tre år har anvendt hemmelige ransagninger ca. 2.000 gange, og at brugen af dette efterforskningsskridt er steget med hele 667 pct. siden 2009. Det står i skarp kontrast til de bekymringer, Strafferetsplejeudvalget fremhævede i betænkningen. På samme måde er der sket en ”formålsforskydning” med udvidelsen i 2013, som også illustrerer en glidebane ved, at hjemler, der indføres i en specifik sammenhæng og griber ind i grundlæggende rettigheder, hurtigt udvides til at gælde andre og bredere områder”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.
”Selvom den nuværende praksis har den fornødne hjemmel i retsplejeloven, er baseret på retskendelse og må antages at være i overensstemmelse med EMRK, vil jeg anbefale, at der foretages en nærmere gennemgang af de sager, hvor hemmelig ransagning anvendes, med henblik på at kortlægge, hvad den betragtelige stigning skyldes, og hvorvidt de forskellige politikredse anvender hemmelige ransagninger ensartet. Derudover bør justitsministeren udfærdige en skrivelse til samtlige politikredse, hvor ministeren indskærper, at hemmelige ransagninger udgør et særdeles intensivt indgreb og derfor skal være en reel undtagelse og ikke et normalt efterforskningsskridt, selvom der er tale om alvorlig kriminalitet”, foreslår direktør Jacob Mchangama.
Læs analysen her
