Politiken har i dag spurgt bl.a. direktør Jacob Mchangama, om der er tale om censur, når Lego nægter at sælge sine klodser direkte til den verdensberømte kinesiske kunstner Ai Weiwei, der vil bruge dem til et kunstprojekt om ytringsfrihed og menneskerettigheder i Australien.
»Det er ikke formelt censur. Lego kan jo ikke nægte ham at lave sit værk, de kan bare sige, at de ikke vil sættes i forbindelse med det. En virksomhed skal ikke tvinges til at medvirke til ting, den ikke ønsker at medvirke til. På den anden side sender det et signal om, at Lego er bekymrede for Kina og det kinesiske marked. Det betyder noget, hvis man sætter markedet over ytringsfrihed. Hvis vestlige multinationale virksomheder mere generelt ikke vil handle med demokratiforkæmpere af frygt for reaktionerne i Kina eller for eksempel Rusland, så er det et problem. Vestlige virksomheder nyder godt af retssikkerhed og frihedsrettigheder, og det er i deres interesse at understøtte en model, hvor man har respekt for ejendomsretten, privatlivets fred og ytringsfrihed frem for at understøtte en model, hvor det er afgørende, om man har kontakter til de rigtige personer eller ej for at få adgang til markedet«, siger Mchangama bl.a. til Politiken.
Læs artiklen i Politiken her
