Myndighedernes muligheder for få adgang til privat ejendom uden retskendelse er trods politiske udmeldinger om det modsatte fortsat støt stigende. Det viser en ny opgørelse fra Justitia. I 2016 er antallet af hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til privat ejendom, således steget til 271. I 2015 udgjorde omfanget af hjemler 266, mens tallet i 2009 lå på ca. 225 og 185 i 2003.
“Offentlige myndigheders muligheder for at få adgang til privat ejendom (herunder både private hjem og virksomheder) er på trods af politiske udmeldinger om at begrænse myndigheders mulighed for tvangsindgreb løbende blevet udvidet. Selvom beskyttelsen mod vilkårlige og uretmæssige tvangsindgreb ifølge både grundlovens § 72, EMRK’s art. 8 og retssikkerhedsloven fra 2005 har status som en grundlæggende og fundamental rettighed, viser udviklingen, at hensynet til myndighedernes kontrolmuligheder vægtes højere end borgere og virksomheders retssikkerhed”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.
I undersøgelsen ses desuden på, hvor mange hjemler med adgang til privat ejendom, der over en sammenlignelig periode blev indført under hhv. den nuværende V-regeringen og den tidligere SR-regering. Opgørelsen viser, at SR-regeringen i en periode på syv måneder indførte dobbelt så mange hjemler end den nuværende V-regering, uden samtidig at afskaffe andre hjemler. SR-regeringen vedtog således i perioden december 2014 til juni 2015 omkring 10 nye hjemler om tvangsindgreb. Den siddende V-regering har i en tilsvarende periode fra juli 2015 til januar 2016 vedtaget 5 nye hjemler om tvangsindgreb uden retskendelse, men samtidig ophævet 7. Dog har V-regeringen en række vidtgående lovforslag på vej, der hjemler yderligere tvangsindgreb uden retskendelse.
”En række af de lovforslag, der enten er vedtaget eller er i støbeskeen, virker unødvendigt vidtgående for eks. erhvervsdrivende. Det gælder f.eks. et nyt lovforslag om elektroniske cigaretter, hvor der gives hjemmel til, at Sikkerhedsstyrelsen kan få adgang til både offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrol med elektroniske cigaretter. Også § 347 i lov om finansiel virksomhed giver Finanstilsynet særdeles vidtgående beføjelser til tvangsindgreb. Finanstilsynet kan uden retskendelse få adgang til ikke bare de finansielle virksomheder, der er omfattet af loven, men også virksomheder og personer, som har direkte eller indirekte forbindelse til den finansielle virksomhed og den finansielle virksomheds leverandører og underleverandører. Og i forbindelse med kontrolbesøgene kan Finanstilsynet kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data mm udleveret uden nogen form for mistankekrav eller retskendelse. Rækkevidden af bestemmelsen er ekstremt vidtgående, da større finansielle virksomheder vil have direkte og indirekte forbindelser med en lang række fysiske og juridiske personer, ligesom antallet af leverandører og underleverandører må antages at være betragteligt”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia, men påpeger samtidig:
”Selvfølgelig kan der være områder som f.eks. fødevarekontrollen, hvor det er nødvendigt at give mulighed for uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse. Men det bør i højere grad være undtagelsen og ikke reglen. Udviklingen illustrerer tydeligt, at retssikkerhedsloven ikke sikrer et tilstrækkeligt værn mod offentlige myndigheders tvangsindgreb”.
Det anbefales på denne baggrund, at Retssikkerhedsloven ændres. Som udgangspunkt bør der indføres krav om forudgående retskendelse for tvangsmæssig adgang til og ransagelse af private hjem samt, hvor sådanne kontrolbesøg medfører adgang til fortrolige oplysninger om tredjemand, og hvor en overtrædelse af den relevante lovgivning kan medføre ubetinget frihedsstraf. Endvidere bør Retssikkerhedslovens undtagelsesbestemmelser fortolkes indskrænkende, således at antallet og omfanget af kontrolbesøg væsentligt reduceres. Justitsministeriet bør også udvide den årlige redegørelse til at omfatte samtlige ministerier, samt i hvilket omfang de relevante hjemler bliver anvendt i praksis. Endelig bør der foretages en generel revision af love og bekendtgørelser, der indeholder adgang for tvangsindgreb uden retskendelse, med henblik på at fjerne hjemler, der aldrig eller sjældent anvendes.
Læs analysen her.
