Som følge af terrortruslen fra bl.a. radikaliserede islamister har flere politikere i en årrække fremsat ønske om at forbyde indrejse for udenlandske ”hadprædikanter”, som optræder med udemokratiske og radikaliserede tanker og ideer. Senest har V-regeringen og Mette Frederiksen (S) givet udtryk for at ville indføre indrejseforbud mod imamer med ekstremistiske holdninger, ligesom ordfører fra V og DF har stillet forslag om at afvise alle imamer. I en ny analyse har Justitia set på, hvorvidt et indrejseforbud for hadprædikanter vil være foreneligt med beskyttelsen af ytringsfriheden samt tanke- og religionsfriheden i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). I analysen inddrages relevante regler i både udlændingeloven, Schengen-traktaten, grundloven og EMRK, ligesom der ses på praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).
”Spørgsmålet er, om et sådant indrejseforbud også vil være foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions §§ 9 og 10, som beskytter hhv. tanke- og religionsfriheden og ytringsfriheden, hvor EMD eksempelvis har fastslået, at relevante regler i forhold til udlændinge, der ønsker adgang til en konventionsstat, skal administreres i respekt for rettighederne i EMRK?”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.
”På baggrund af EMRK og EMD’s domspraksis vil en afvisning eller et indrejseforbud baseret alene på en udlændings ytringer som hovedregel være et indgreb i ytringsfriheden og/eller tanke- og religionsfriheden. Dog kan et sådant indgreb retfærdiggøres, hvis forbuddet opfylder kravet om ”klar og forudsigelig lovhjemmel”, ”et legitimt formål” samt ”proportionalitet”. Det betyder bl.a., at det skal være tydeligt formuleret, hvilke typer af ytringer, der kan medføre forbud, ligesom et legitimt forhold skal begrundes med f.eks. hensyn til den nationale sikkerhed, offentlige orden eller andres frihed og sikkerhed. På den baggrund vil det være muligt at vedtage et indrejseforbud mod eksempelvis fundamentalistiske imamer og andre ekstremister. For at undgå at skyde med spredehagl og dermed risikere at ramme ytringer, der blot er kontroversielle, men i øvrigt lovlige, bør politikerne dog sikre, at et eventuelt indrejseforbud bliver snævert og afgrænset”, påpeger direktør Jacob Mchangama, Justitia.
Han påpeger, at en lignende bestemmelse i Storbritannien bl.a. har resulteret i, at forbuddet udover islamistiske hadprædikanter også har ramt en række fremtrædende og kontroversielle debattører som f.eks. den hollandske politiker Geert Wilders, den amerikanske musiker Tyler The Creator, den amerikanske islam-kritiker Pamela Geller m.fl. I perioden 28. oktober 2008 til 31. marts 2009 blev 22 personer således efter bestemmelsen erklæret uønskede og pålagt indrejseforbud i Storbritannien. Bestemmelsernes uklarhed rammer således bredere end blot hadprædikanter, hvilket bør undgås i Danmark.
På den baggrund anbefales det, at et holdningsbaseret indrejseforbud alene indføres, såfremt der kan påvises et presserende behov herfor, således at der ikke bliver tale om et symbolsk tiltag. Endvidere anbefales det, at et eventuelt indrejseforbud mod hadprædikanter afgrænses til personer, der vurderes at udgøre en fare for statens sikkerhed, eller som har tilskyndet til terror eller overgreb mod befolkningsgrupper.
En sådan bestemmelse vil ramme personer, der eksempelvis opfordrer til voldelig jihad og den slags terrorangreb, der er blevet gennemført i Vesten, ligesom den vil ramme personer, der eksempelvis opfordrer til overgreb mod etniske, religiøse og nationale grupper og minoriteter, kvinder, homoseksuelle mv. Derimod vil en sådan bestemmelse ikke omfatte personer, der går ind for en afskaffelse af demokratiet på fredelig vis, eller som på fredelig vis afviser grundlæggende demokratiske værdinormer som f.eks. kønnenes ligestilling. Det bør dog bemærkes, at en udlændinge, der udtaler sig på en måde, der strider mod straffelovens forbud mod f.eks. ”forhånende og nedværdigende” ytringer om visse grupper”, ”udtrykkelig billigelse” af terror eller fremsætter trusler mv. efterfølgende allerede i dag kan dømmes for sådanne ytringer.
Læs hele analysen
Læs Politikens omtale af analysen
