Læs hele analysen her:
OBS: Analysen er skrevet, før regeringens udmelding d.d. (15. marts 2017) om nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skal gennemgå de regler, der giver myndighederne adgang til at gennemføre kontrolbesøg hos borgere og virksomheder.
|
|---|
Offentlige myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse er trods politiske udmeldinger om det modsatte fortsat støt stigende. Det viser både den netop offentliggjorte redegørelse fra Justitsministeriet samt en ny opgørelse fra Justitia. I 2017 er antallet af hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til privat ejendom, således steget til 276. I 2016 udgjorde omfanget af hjemler 271, mens tallet i 2009 lå på ca. 225 og 185 i 2003.
“Selvom beskyttelsen mod vilkårlige og uretmæssige tvangsindgreb ifølge både grundloven og menneskerettighedskonventionen har status som en grundlæggende og fundamental rettighed, viser udviklingen, at hensynet til myndighedernes kontrolmuligheder har vægtet højere end borgere og virksomheders retssikkerhed. Selv om både V, K og LA i opposition tordnede mod sådanne hjemler, er det samlede antal hjemler, som giver myndigheder adgang til privat ejendom, alene siden 2016 steget med 5 under en borgerlig-liberal regering”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.
”En række af de lovforslag, der enten er vedtaget eller er i støbeskeen, virker unødvendigt vidtgående både for erhvervsdrivende men også for mange almindelige borgere. Eksempelvis giver § 64 i serviceloven kommunerne adgang til privat hjem bl.a. som led i en børnefaglig undersøgelse. Det betyder eks., at hvis du som forældre har et handicappet barn, kan du risikere at få uventet besøg af kommunen. I støbeskeen er sågar også et forslag om at give SKAT adgang til privat bolig, hvis erhvervet drives fra hjemmet, uden retskendelse”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia, og roser derfor regeringens tiltag om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal gennemgå samtlige af de regler, der giver myndighederne adgang til at gennemføre kontrolbesøg hos borgere og virksomheder.
”Selvfølgelig kan der være områder som f.eks. fødevarekontrollen, hvor det er nødvendigt at give mulighed for uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse. Men det bør i højere grad være undtagelsen og ikke reglen. Udviklingen illustrerer tydeligt, at retssikkerhedsloven ikke sikrer et tilstrækkeligt værn mod offentlige myndigheders tvangsindgreb. Og Justitia har derfor også i en lang årrække anbefalet, at reglerne ændres, så der bl.a. som udgangspunkt indføres krav om retskendelse, særligt når der er tale om adgang til private hjem eller til fortrolige oplysninger om tredjemand. Den arbejdsgruppe, som Justitsministeriet nu nedsætter, bør derfor have en bunden opgave i forhold til at minimere antallet og omfanget af bestemmelser, og etablere et princip om, at adgang til privat ejendom uden retskendelse skal basere sig på ”need to have” snarere end ”nice to have”, påpeger Mchangama.
Det anbefales på denne baggrund, at Retssikkerhedsloven ændres. Som udgangspunkt bør der indføres krav om forudgående retskendelse for tvangsmæssig adgang til og ransagelse af private hjem samt, hvor sådanne kontrolbesøg medfører adgang til fortrolige oplysninger om tredjemand, og hvor en overtrædelse af den relevante lovgivning kan medføre ubetinget frihedsstraf. Endvidere bør Retssikkerhedslovens undtagelsesbestemmelser fortolkes indskrænkende, således at antallet og omfanget af kontrolbesøg væsentligt reduceres. Justitsministeriet bør også udvide den årlige redegørelse til at omfatte samtlige ministerier, samt i hvilket omfang de relevante hjemler bliver anvendt i praksis. Endelig bør der foretages en generel revision af love og bekendtgørelser, der indeholder adgang for tvangsindgreb uden retskendelse, med henblik på at fjerne hjemler, der aldrig eller sjældent anvendes.
Læs hele analysen her.
Læs bilag her.
