Læs hele analysen “50 år med en ustabil momslov”:
|
|---|
Analyse: “50 år med en ustabil momslov”
Den 31. marts 2017 er det 50 år siden, at Danmark, som et af de første lande i verden, fik en momslov. I den forbindelse har Justitia i en ny analyse set på udvalgte retssikkerhedsmæssige problemstillinger, som gør sig gældende i den nuværende momslov.
”Momsloven fastlægger reglerne for, hvornår en virksomhed skal betale moms af sine varer og tjenesteydelser, og er således en grundsten i dansk skatteret. Det er derfor også helt afgørende, at momsloven bygger på et klart regelgrundlag, og at den er stabil og retssikkerhedsmæssig betryggende, så virksomheder kan betale den moms, de skal”, siger skatteadvokat Mette Christina Juul, Justitia.
Der eksisterer dog en række retssikkerhedsmæssige problemstillinger i den nuværende momslov, når det f.eks. handler om antallet og hyppigheden af regelændringer, sagsbehandlingstider, reglernes klarhed og SKATs kontrolbeføjelser.
”Alene på de 50 år, vi nu har haft momsloven, er der blevet foretaget 117 regelændringer og udarbejdet langt mere en 100 bekendtgørelser, cirkulærer og styresignaler. Særligt efter Danmarks indtræden i EU og dermed fra årene 1992 og frem er der sket en betydelig forøgelse af antallet af ændringer af momsloven. Et så omskifteligt regelgrundlag gør det vanskeligt for den enkelte virksomhed at indrette sin virksomhed og administrative procedurer herpå. På samme vis er det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at reglerne og ændringerne heraf ofte er så uklare, at mange virksomheder er nødt til enten at bede SKAT eller Skatterådet om bindende svar for at få en afklaring på reglerne. En problemstilling, som forværres af, at virksomheder ofte må vente længe på at få en afgørelse eller få behandlet en klage over en momsansættelse i Landsskatteretten. Alene i 2016 var sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten på 27 måneder”, påpeger skatteadvokat Mette Christina Juul.
I analysen fremhæves også de retssikkerhedsmæssige problemstillinger i forhold til de ændringer af momsloven og momspraksis, som kan afstedkomme af en afgørelse fra EU-Domstolen, og hvor Skatteministeriet i flere tilfælde har været over et år om at afgøre, hvorvidt dommen har betydning for dansk praksis. På samme vis problematiseres det forhold, at SKAT i henhold til momslovens § 74 gives vidtgående beføjelser til at føre kontrol i privatboligen uden retskendelse.
Læs hele analysen her.
Læs også kronikken i Berlingske Business herom
