Tid: Den 25. april 2017 kl. 16.30 – 19.00
Sted: Juridisk Fakultet, KU, Søndre Campus i Nanna Berg Auditoriet (9A-1-01) på 1. sal (gul opgang)
Kom og vær med, når Forskergruppen FIRE – Research Group for Fiscal Relations inviterer alle studerende, forskere, undervisere, virksomheder og samarbejdspartnere til åbent informationsmøde om det nye kursusfag på kandidatuddannelsen ”Innovation og entreprenørskab inden for skatte- og afgiftsret”. Kurset og e-tidsskriftet er et innovationsprojekt, der skal opmuntre studerende til at tænke ud af boksen og i nye retninger, herunder tværfagligt og –disciplinært, for at kunne anvende juraen i et bredt og nyskabende perspektiv.
Hør bl.a. Justitias skatteadvokat Mette Christina Juul fortælle om, hvordan Justitia i sin juridiske tilgang anvender innovation.
Læs mere om programmet og tilmeld dig her