Analyse:”Er danske domstole utilbøjelige til at forelægge skattesager for EU-Domstolen?”

0

 

analyse-iconEr danske domstole utilbøjelige til at forelægge skattesager for EU-Domstolen?

 

Spørgsmålet om danske domstoles tilbøjelighed til at forelægge præjudicielle søgsmål vedrørende skatter og afgifter for EU-Domstolen har været genstand for diskussion i årevis.

Hvor medholdsprocenten ved Højesteret er 15 % for skatteyder, er den 50 % ved EU-Domstolen. Det kunne tale for, at det generelt set er en fordel for skatteyderne at få forelagt skatte- og afgiftssager for EU-Domstolen.

Det er dog kun et fåtal af de ca. 300 skatte- og afgiftssager, som verserer årligt ved danske domstole, som rent faktisk bliver forelagt EU-Domstolen.

I perioden 2012-2016 afsagde EU-Domstolen dom i 389 skatte- og afgiftssager. Af disse var kun otte forelagt af danske domstole.

Tallene kunne således indikere, at danske skatteydere forholdes adgang til EU-Domstolen, og at de dermed forholdes en større sandsynlighed for at få medhold.

I en ny analyse har Justitia derfor set på, hvorvidt Danmark forholdsmæssigt anlægger færre sager ved EU-Domstolen end andre medlemsstater. Analysen bygger på en række statistiske opgørelser og sammenligninger af de forskellige medlemsstaters tilbøjelighed til at forelægge sager for EU-Domstolen. Resultaterne er bragt i en artikel i Tidsskriftet SKAT Udland nr. 5/2017 af Karnov Group.

Læs hele analysen her.

Share.

About Author

Projektleder - Justitia Akademi

Comments are closed.