Jyllands-Posten: “Øget kamp mod terror: Politiet får mulighed for at blokere netsteder”

0

Dansk politi får fremover mulighed for at blokere både danske og udenlandske hjemmesider, der spreder terrorpropaganda eller trusler mod politikere på nettet, når et flertal i Folketinget i dag forventes at vedtage et revideret lovforslaget.

Efter voldsom kritik fra flere sider er der dog tale om en noget udvandet udgave af regeringens lovforslag fra april. Oprindeligt blev der lagt op til, at politiet med en dommerkendelse kunne bede teleudbydere blokere danskernes adgang til hjemmesider ved enhver mistanke om overtrædelse af straffeloven på netstedet. I et revideret forslag har Justitsministeriet indsnævret politiets muligheder for at lukke hjemmesider, så loven begrænses til kun at omfatte straffelovens regler om terrorisme samt paragraffer om chikane, trusler og vold mod politikere.

Direktøren i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, der var stærkt kritisk over for det oprindelige lovforslag, roser i Jyllands-Posten Justitsministeriets ændringer.

Læs artiklen i Jyllands-Posten

Share.

About Author

Comments are closed.