Folketingets partier har i stigende omfang fokus på enten at forbyde eller påbyde borgere og virksomheder en bestemt adfærd. Det viste en tidligere CEPOS opgørelse over antallet af fremsatte lov- og beslutningsforslag, der enten indeholder et forbud eller påbud. Og som en ny opgørelse viser, tegner denne politiske forbudstrang ikke til at aftage med den nye SRSF regering.
Opgørelsen viser, at politikerne på de første 150 dage under SRSF regeringen – dvs. i perioden fra folketingets åbning til 1. marts 2012 – har fremsat i alt 149 lov- og beslutningsforslag, hvoraf 20 lovforslag og 10 beslutningsforslag indeholder et forbud eller påbud. Til sammenligning fremsatte Lars Løkke Rasmussen 4 ( ud af 27) lovforslag indeholdende forbud/påbud i sine første 150 dage, mens Anders Fogh Rasmussens tre regeringer fremsatte 31, 35 og 44 af sådanne lovforslag inden for samme interval.
Antalsmæssigt ligger den nuværende regering altså højt over Lars Løkke Rasmussen, men klart under samtlige Anders Fogh Rasmussens regeringer, når det gælder forbud og påbud. Men forholdsmæssigt ligger den nuværende regering med sine 19,0 pct. tæt på Anders Fogh Rasmussen, hvis forbud/påbud lå på henholdsvis 17,7, 19,7 og 22,3 pct. af de samlede lovforslag. Det skal også medtages, at regeringen kom sent i gang med sine lovforslag på grund af den langstrakte regeringsdannelse, ligesom regeringen har annonceret yderligere stramninger af rygeloven og begrænsninger af det frie skolevalg. Tilsvarende kan årsagen til Lars Løkkes lave antal forbud/påbud givetvis findes i, at han overtog statsministerposten midt i et folketingsår, hvor der allerede var blevet fremsat en række lovforslag med forbud.
”Opgørelsen viser med al tydelighed, at borgere og virksomheder ikke skal sætte næsen op efter mindre regulering og større frihed med den nye regering. Selvom den nuværende regering antalsmæssigt ligger lavere end Fogh’s tre regeringer, men højere end Løkke’s i omfanget af fremsatte lovforslag, der indeholder et forbud eller påbud, så er det tankevækkende, at man forholdsmæssigt ligger på samme niveau, og at man har fremsat en række forslag, der griber markant ind i borgere og virksomheders ret til at indrette sig, som man vil”, siger Jacob Mchangama.
”DF har også fremsat beslutningsforslag af en sådan karakter, men ellers har ingen andre partier end regeringspartierne i indeværende folketingsår fremsat lov- og beslutningsforslag, som indeholder forbud eller påbud. SRSF-regeringen synes altså i høj grad at ville fortsætte ud af forbudsvejen,” siger chefjurist i CEPOS Jacob Mchangama.
I alt er der i folketingsperioden fremsat 10 beslutningsforslag indeholdende et forbud og/eller påbud. Samtlige af disse er fremsat af Dansk Folkeparti og er primært rettet mod bekæmpelse af alvorlig kriminalitet. Modsat er samtlige af de 20 lovforslag, der indeholder et forbud og/eller påbud, fremsat af regeringspartierne S (6), R (4)og SF (10). Ingen andre partier hverken fra oppositionen eller regeringens støtteparti EL har bidraget hertil. Lovforslagene dækker over en bred række af emner, men særligt sigende for den linje, regeringen vil føre, er, at flere er målrettet øget regulering af og tilsyn med virksomheders skatteforhold. Hertil kommer lovforslag med fokus på virksomheders miljøansvar.
”Allerede nu tegner det til, at regeringen vil stramme skruen om de danske virksomheder og i øget grad sætte fokus på regulering af og tilsyn med virksomhedernes skatteforhold og miljøtiltag. Ud over at en sådan optrapning kan resultere i, at virksomhederne forlader landet og dermed flytter arbejdspladserne til udlandet, hvor vilkårene er bedre, betyder det også, at virksomhederne må bruge flere af deres ressourcer på at holde justits med de mange nye regler. Det er et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt problem både for virksomheder og borgere, når reglerne på den måde hele tiden ændres i takt med de politiske vinde. Det gør det vanskeligt at kende den gældende retsstilling og dermed også være sikker på, at man overholder reglerne”, påpeger Jacob Mchangama, chefjurist i CEPOS.
”Politikernes forbudstang indsnævrer ikke kun det private rum, hvor man kan indrette sig, som man ønsker, men er også et markant indgreb i borgernes og virksomhedernes frihed. Jeg vil derfor anbefale, at man hurtigst muligt nedsætter et udvalg, der både gennemgår nuværende forbud og påbud med henblik på afskaffelse men også kommer med anbefalinger til en god lovgivningspraksis, der minimere forbudstrangen. I en sådan lovgivningspraksis bør også indgå et krav om konsekvensvurdering af lovforslagets betydning for den personlige frihed”, anbefaler chefjurist Jacob Mchangama i CEPOS.
